socialstyrelsen_2015_v2.png
bil_1.png
Du er her:

Bilnetværksmøde 2022

De endegyldige svar udeblev, men der var masser af stof til eftertanke og faglig refleksion, da Bilnetværket mødtes til netværksmøde med temaet ”bevilling af handicapbil på psykisk grundlag”. Reportagen tager udgangspunkt i dagen i Kastrup.


Af Signe Skovgaard Schmidt.


Med 100 deltagere i både Kastrup og Vejle var salen fuld, da netværkets faglige redaktør Martha Dall åbnede dagen. Netværket var sidst samlet fysisk i 2019 pga. corona.


Den faglige redaktør oplyste deltagerne om, at der i dag er 555 deltagere fra i alt 92 kommuner repræsenteret i Bilnetværket, og at netværket kun består i kraft af den enkelte deltager:


”Uden jer er der intet netværk, så husk at byde ind, og brug hinanden aktivt, både i dag og online hjemmefra,” sagde Martha Dall, som også kunne fortælle, at hun inden længe går på barsel, hvorfor netværket får en barselsvikar det næste års tid.  

Hvad er psykisk sygdom?

Dagens tema var bevilling af handicapbil på psykisk grundlag, og i den anledning var Hanne Bro fra PsykInfo i Region Syd første oplægsholder med en indflyvning til, hvad psykisk sygdom er.

 
Hun gennemgik forskellige typer af angst samt PTSD og autisme og fremhævede, at næsten 8000 danskere fik tilkendt førtidspension pga. psykisk lidelse i 2021. Hun sagde bl.a.:


”Når vi diagnosticerer efter ICD-10, taler vi om psykiske sygdomme – men også om tilstande, forstyrrelser og handicap. Det er væsentligt at skelne imellem, for ”tilstande” kan vi blive raske af. Men en stor del af befolkningen får førtidspension på baggrund af en tilstand, som burde være forbigående.”

Psykiske og fysiske symptomer går hånd i hånd

Fælles for psykiske lidelser er, at de skræller personen for overskud og begrænser livsudfoldelsen, både socialt og arbejdsmæssigt, og medfører ændringer i adfærd. Psykiske symptomer kan udløse fysiske symptomer, hvor borgeren oprigtigt tror, at han/hun er i livsfare, fortalte hun:


”Jeg er et skvat, jeg mislykkes. Er det nu, jeg dør? Det er meget stærke kræfter, der er på spil her. Det er et skisma: Vi har ufarlig sygdom, men en borger, der tror, han er ved at dø. Man skal være godt klædt på som sagsbehandler, for er borgeren korrekt udredt? Er alle behandlingsmuligheder afprøvet?” sagde Hanne Bro.

Salen i Kastrup

Deltagerne i Kastrup under et af oplæggene.

Husk borgerens værdier

En deltager havde kendskab til en borger, der godt kunne deltage i, hvad sagsbehandleren vurderede som mere lystbetonede aktiviteter, men ikke i andre – at det var en svær vurdering.
Hertil svarede Hanne Bro, at måske kan en borger hanke op i sig selv for at være noget for sine børn eller familie - at han kan gennemføre ét, men må vælge noget andet fra, fordi omkostningen bliver for tung – at man må se på det enkelte menneske:  


”Hvad er ret og rimeligt: at komme til lægen, handle i Bilka, komme til skolemøde med sine børn? Der skal være et minimum for at opretholde livet. Der er ingen facitliste, men måske skal man vurdere den enkelte person: Hvor ligger personens værdier?”

Angst kan kureres

Tal fra Psykiatrifonden viser, at 400.000 voksne danskere lider af angst, og angst er, iflg. Hanne Bro, årsag til flest nye tilkendelser af førtidspension.
Angst kan behandles, men man skal ”samles op” som menneske med den rette behandling. Det kunne i mange tilfælde kunne være i form af kognitiv terapi. Terapiformen bliver dog ikke bevilget, hvilket Hanne Bro adresserede med et åbent spørgsmål:


”Der er ikke bevilget megen behandling med kognitiv terapi i DK. Hænger det sammen med de mange førtidspensioner? Hvis ikke vi betaler for den rigtige behandling, vil vi blive ved med at se en stigning i førtidspensioner, flere ansøgninger om handicapbil osv.”

Salen i Kastrup under Jesper Jarls oplæg

Handicapkonsulent Jesper Jarl gjorde bl.a. rede for retsgrundlaget ift. at få støtte til bil. 

Bevilling af bil og lovgrundlag

Efter en kort pause gik ordet til handicapkonsulent og cand.scient.pol. Jesper Jarl. Som tidligere konsulent i Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) delte han sine erfaringer med rådgivning på bilområdet og indledte med, at der ikke findes megen præcedens på området og meget få principmeddelelser, så deltagerne skulle ikke forvente endegyldige svar.  


Jesper Jarl gjorde rede for, hvad lovgrundlaget siger om, hvornår en borger har retsgrundlag til at få støtte til bil, og om de rammer man som sagsbehandler arbejder inden for. 

Her inddrog han relevante principmeddelelser, der kan give hjemmel til, hvorfor man kan berettige en handicapbil. 

Et eksempel var en dreng med autisme, der ikke kunne tage offentlig transport, da han var til fare for sine medpassagerer. Personer med ADHD eller autisme kan således være berettiget til støtte til køb af handicapbil, selv om de ikke har en fysisk funktionsnedsættelse, pointerede han.

Gruppedrøftelser og nyt fra Ankestyrelsen

Dernæst blev salen sat i arbejde med udgangspunkt i spørgsmål og cases, som referencegruppen havde forberedt. Der blev drøftet muligheder, dilemmaer og udfordringer, der kan opleves i praksis ved behandling af ansøgning om bil på psykisk grundlag.


Efter endt gruppearbejde gav Marcel Mau fra Ankestyrelsen deltagerne et indblik i Ankestyrelsens arbejdsprocesser. Fysisk sidder bilteamet i Aalborg, hvor 4-8 jurister behandler sagerne. De har en stadfæstelsesprocent på 77 %.


I hjemvisningssagerne er det oplysningsgrundlaget der fylder mest, og Marcel Mau sagde til deltagerne, at de altid gerne må henvende sig og blive klogere på, hvad der skal uddybes:


”Måske synes vi, at sagen skal belyses fra en anden vinkel. Vi vil gerne sige noget mere om oplysningsgrundlaget – vi vil gerne være jer behjælpelige og svare,” sagde han.


De principielle sager kan søges frem på Ankestyrelsen.dk. Der er ikke nye principmeddelelser på trapperne, men ring eller skriv, hvis noget kunne have Ankestyrelsens interesse, var Marcel Maus opfordring til deltagerne.  

Gruppedrøftelser i Kastrup

Erfaringsudveksling i Kastrup på baggrund af udvalgte cases.

Fordele og ulemper ved elbil som handicapbil

Dagens sidste programpunkt handlede om indretning af elbiler, hvor Lars Langhøj fra Langhøj ApS kom omkring fordele og ulemper. Berlingoen fås fx i dag som elbil og har stadig god plads, hvorimod elminibusser ikke p.t. er relevante at bevilge som handicapbil. De er for dyre og har en for ringe rækkevidde, som batterierne er nu.


Et andet opmærksomhedspunkt er elbilernes vægt. De er tunge i sig selv, så med særligt udstyr monteret, kan det blive et problem:


”Batteriet i en elbus kan veje 300 kg i sig selv, så det kan være en begrænsning ift. kørsel,” sagde Lars Langhøj, som også nævnte, at batteriets placering i elbilen kan spille ind på indretningen, som kan blive dyrere, da det er en anderledes ombygning, end i en benzinbil.


Martha Dall rundede til sidst dagen af og opfordrede deltagerne til at besvare evalueringen af dagen - særligt med fokus på, hvilke emner der er relevante at tage op på næste års bilnetværksmøder.

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk