socialstyrelsen_2015_v2.png
bolig.png
Du er her:

Bolignetværksmøder 2022

Kan et fængsel sidestilles med hotel med langtidsophold i BR18?Handicapkonventionen, BR18, Landsbyggefondens arbejde og faglige drøftelser på tværs rammede Bolignetværksmødet 2022 ind.

Af Signe Skovgaard Schmidt.


Efter en lang corona-pause var det med forventningens glæde, at Bolignetværket endelig blev samlet igen i Ishøj og Vejle med i alt 100 netværksdeltagere, fordelt på de to dage.


Der var både gensynsknus på gangen og spritnye ansigter i flokken, da Socialstyrelsens faglige redaktør for Bolignetværket, Gitte Thranum Haldbæk, bød velkommen med nyheden om, at Bolig i dag er styrelsens største online-netværk med 595 deltagere fra 93 kommuner.

Netværk styrker fagligheden

Alt udsolgt på begge netværksmøder må desuden vidne om et behov for at mødes om det faglige, sagde hun og opfordrede deltagerne til at deltage aktivt, både på dagen og online hjemmefra:


”At deltage i et netværk er erfaringsdeling og sparring. Et stærkt netværk er en balance mellem at give viden og modtage viden. Netværket skaber vi sammen, så byd endelig ind med fagligt input, hvor I kan.”

Handicapkonventionen og BR18 er forbundet

Ordet blev dernæst givet videre til dagens første oplægsholder, Lone Sigbrand, der er arkitekt og nu pensioneret seniorkonsulent ved BUILD/Statens

Byggeforskningsinstitut. Hun gennemgik indledningsvist byggelovens hierarki – og påpegede overfor deltagerne, at de i deres arbejde har brug for et godt kendskab til BR18’s mange bestanddele, for som hun pointerede:


”I skal ikke vide alt, men I skal kunne henvise til det, der gælder i dag.”


FN’s Handicapkonvention fra 2009 ligger som en ”paraply” over BR18, viste hun deltagerne. Med den kom en ny tilgang til byggeri – med generelle principper om inklusion i samfundslivet for alle personer på lige vilkår.

Bolignetværksmødet 2022 i Vejle

Tilgængelighed for alle

I nutidsbyggeri smelter tilgængelighedstiltag ofte usynligt ind og fremmer på den måde handicaptilgængelig indretning og arkitektonisk kvalitet i byggeriet, fortalte Lone Sigbrand:  


”I dag er mange tiltag usynlige, fx niveaufri adgang. Vi bevæger os mod at integrere løsninger for mennesker med funktionsnedsættelser.”


Hun fremhævede, at der med BR18 fulgte et reglement, der gælder for alle byggerier: erhverv, bolig, offentlige bygninger – og også for adgangsarealer til bygningen samt lege- og opholdspladser. At der nu er tale om ”brugere af byggeriet i bred forstand”, dvs., alle mennesker med eller uden handicap.

Særligt fokus på paragraf om adgangsforhold

Detailkravene er overvejende rettet mod kørestolsbrugere, gangbesværede og synshandicappede, men en løsning vil sjældent virke for alle, forklarede Lone Sigbrand og påpegede, at paragraf 48 - 62 om adgangsforhold er én af de væsentligste i BR18. Dét kan være problematisk i nogle former for byggeri, sagde hun og gav et eksempel med dørpumper:


”Paragraffen er en af de bærende i BR18: at man skal kunne selv ved egen hjælp. Dørpumper kan i den henseende være et problem, især ift. almennyttige boliger, hvis hverken børn eller brugere med rollatorer kan åbne døren på egen hånd.”


Paragraffen gælder også for eksisterende byggeri, HVIS man bygger om, uanset omfang, men en renovering er ikke nødvendigvis indbefattet.

En bred tilgang til almene boliger

Efter casearbejde i grupper, hvor salen fik talt sig varm og fremlagt forskellige tilgange til de to cases, som referencegruppen havde udvalgt og præsenterede, skulle det handle om Landsbyggefonden og renoveringsstøtte.


Der findes 660.000 almene boliger i Danmark. Det svarer til, at hver femte dansker bor i almen bolig, indviede Lars Holmsgaard, funktionsleder i Landsbyggefondens Byggeteknisk Funktion, deltagerne i, inden han gjorde rede for de tre muligheder for støtte, som Landbyggefonden yder: 

  • Renovering
  • Husleje
  • Socialt arbejde.

Landsbyggefonden omdanner ghettoer

Desuden medvirker fonden i arbejdet med at udarbejde helhedsplaner for alment boligbyggeri. Her indgår mange aktører, og planen er delt imellem det bygningsfysiske og det sociale aspekt – her ses på fx:


  1. Bygningernes styrker, svagheder og muligheder
  2. Indsatser inden for uddannelse, livschancer, beskæftigelse, kriminalpræventive indsatser og medborgerskab/sammenhængskraft.


Lars Holmsgaard fortalte, at familieboligerne i det almene boligbyggeri skal reduceres med 40 % inden 2030 pga. ghettodannelse – dvs. at boligerne enten skal sælges, rives ned eller omdannes til ungdoms- eller ældreboliger:


”De almene boliger stammer fra en tid, hvor man skulle have folk ud af baggårdene – derfor er der bygget så meget – men i dag er det ikke smart pga. ghettodannelse, men hvordan skal lige man løse det?”. For, som han uddybede, er det ikke bygningerne, der er ghettoer, det er enkeltpersoner.

Plenum til Bolignetværksmødet 2022

Stort fokus på tilgængelighed i det almene byggeri

Fonden arbejder desuden med respekt for bevaringsværdien af de almene boliger og for at bevare den arkitektoniske kvalitet – eller gøre den bedre. Også arbejdet med at gøre de almene boliger tilgængelige har stort fokus i Landsbyggefonden. De sidste 19 år har fonden været med til at etablere næsten 19.000 tilgængelige boliger til 12 mia.kr.


Regeringen har afsat 310 mio.kr. til at gøre boliger tilgængelige for i 2022-26.

Netværkets Forum i levende live

Efter Landbyggefondens oplæg sluttede Gitte Thranum Haldbæk dagen af med at opsummere dagens hovedpointer, takke for referencegruppens og deltagernes engagement og for gode, faglige input:


”Vi er bl.a. blevet klogere på, at tre trin og opefter er en trappe, der kræver håndlister i begge sider – og at et fængsel i BR18 kan sidestilles med ”hotel med langtidsophold”. Én sagde under frokosten, at dagen i dag er som at være med i et ”live” Forum – jeg håber, at I går hjem med en følelse af at være en del af noget større, som I kan trække på og dele jeres erfaringer med. Vi ses igen til næste års netværksmøder.”

Publiceres fra:
07-07-2022
Publiceres fra:
24-05-2022
Publiceres fra:
09-05-2022
Publiceres fra:
28-04-2022
Dato:
03-08-2022
Dato:
29-07-2022
Dato:
28-07-2022
Dato:
12-07-2022
Dato:
30-06-2022

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk