socialstyrelsen_2015_v2.png
bil_1.png
Du er her:

Sagsbehandling af børnebiler

I alt 169 deltagere fordelte sig på årets to bilnetværksmøder i Middelfart og Roskilde, hvor bl.a. hjemvisning, værgemålsloven og erfaringsudveksling var på programmet. Læs her et sammendrag fra dagene.   


Af Sarah Michelle Skelmose og Signe Skovgaard Schmidt.


 

Med 85 deltagere i Middelfart og 84 deltagere i Roskilde var scenen sat for bilnetværksmøderne 2019. Faglig leder i Socialstyrelsen, Brian Skov Nielsen, åbnede netværksmøderne ved at gøre rede for de ændringer, der er sket i netværkenes organisering, blandt andet har juristerne været nødt til at fratræde og stoppe deres juridiske rådgivning.
Salen på Comwell Roskilde


 


 


 


 


 


 


 

Ankestyrelsens Pernille Schiøtt-Stenbæk tog derefter over med et oplæg om hjemvisninger – et emne, der affødte stor spørgelyst blandt deltagerne. Hjemvisning af sager fylder i kommunerne med en konstant hjemvisningsprocent på omkring de 30 %.

Ofte mangler der info i sagen

Når Ankestyrelsen hjemviser en sag, bliver kommunens afgørelse ophævet, og kommunen skal træffe ny afgørelse med klagevejledning. Ofte sker en hjemvisning på baggrund af manglende information, fortalte Pernille Schiøtt-Stenbæk: 


”Vi hjemviser ikke unødigt; vi har mange til at se på en sag i Ankestyrelsen, så ofte er sagen næppe tilstrækkeligt belyst, dvs. at jeres vurdering ikke er understøttet nok, og så må I have andre lægelige begrundelser.”

Få alt ned på papir, og undgå hjemvisning

Siger kommunen ét og borgeren noget andet, kommer Ankestyrelsen ind over. Pernille Schiøtt-Stenbæk fremhævede en række råd til deltagerne på bilnetværksmødet, bl.a. om at skrive følgende frem i en sag: 

  • Hvis ikke borgen har ønsket at medvirke.
  • Hvorfor I vurderer, at borgeren fx godt kan bruge en elscooter.
  • Lægelige begrundelser (Hvis borgeren fx siger, at han/hun ikke kan tåle kulde el.lign.).
  • Om I har tjekket borgerens oplysninger – ring fx til busselskabet og hør, om borgeren ikke kan få sin kørestol med i bussen.
  • Hvis I ser borgeren i situationer uden for gangtesten, som taler i anden retning end gangtestens resultat. Det tegner et billede af borgeren – men husk, at der kan være en god forklaring på det, som I har set.
  • Egne ideer til bedre at kunne belyse sagen.

”Det handler om at formidle jeres viden om jeres vurderinger, gerne med flere ord. Få alt ned på papir, for så kan vi bedre forstå kommunens afgørelse,” sagde Pernille Schiøtt-Stenbæk afrundingsvist.

Gruppearbejde

Erfaringer med den nye lovgivning

Cand. jur. Bodil Kolbæk og cand. jur. Pauli Bording åbnede derefter op for dialog om erfaringer med den nye lovgivning – hvilke oplevelser deltagerne havde, fx om det er muligt at træffe en afgørelse og på samme tid gøre opmærksom på, at borgeren er bevilget til en ny bil inden for den nærmeste fremtid. I så fald skal det skrives ind, at der ikke sker yderligere ændringer. Men samtidig skal man passe på med for mange forbehold.


Pauli Bording var desuden inde på, at den nye lovgivning mangler en vejledning på overgangsbestemmelser.

Værgemålslovens bestemmelser

Værgemålsloven var dagens næste emne. Kontorchef Rie Thoustrup Sørensen fra Familieretshuset kom omkring formålet med en værge med mere samt flere af paragrafferne i værgemålsloven, heriblandt: 

  • § 5, stk. 1 – hovedbestemmelsen og den mest indgribende bestemmelse, da den også dækker økonomi. Behøver ikke borgerens accept. 
  • § 5, stk. 2 – dækker kun økonomisk værgemål.
  • § 6 – fratager den retlige handleevne, dvs. at hvis borgeren udsætter sin formue for fare, fx ved at købe 3 Ferrarier, så er købet ugyldigt. Borgeren mister også sin stemmeret. 
  • §7 – handler kun om økonomi, ikke personlige forhold. Efter § 7 handler borgeren og værgen i forening.

Et spørgsmål fra salen gik på køb af bil ved mindreårige, hvor forældrene skal udfylde en friholdelsesattest. Hvad gør vi ved plejebørn uden kontakt til den biologiske familie, blev der spurgt?

Rie Thoustrup Sørensen vender tilbage med svar (opdateres...).

Problemstillinger ved børnebiler

Efter frokost gennemgik Bodil Kolbæk og Pauli Bording forskellige problemstillinger ved bevilling af børnebiler. Nogle af hovedpointerne var bl.a., at: 

  • Børn og unge, anbragt uden for hjemmet, stadig er berettiget til bil, hvis de har et vist kørselsbehov, når de er sammen med familien. 
  • Barnet søger bilen – det er barnets funktionsevne, der betyder noget. Gældsbrevet skal underskrives af værgerne. Plejefamilien kan godt søge.
  • Varighedsbegrebet er anderledes hos børn end hos voksne. Det kan gå begge veje – der skal være et håb.
  • Medtag barnets alder og vægt. Kørselsbehovet skal vurderes i sammenligning med andre familiers kørselsbehov.
  • Børn under 3 år vil kun sjældent være berettiget til støtte til bil, men der er mange undtagelser.
  • Bilen må gerne stå ved forældrene; den skal ikke stå ved institutionen.
  • Forældrenes kørselsbehov indgår også (principafgørelse C-36-06). Handler om voksen. Familiens sammensætning (børn og ægtefæller) og hjælpere tages der ikke hensyn til, men man kan jo ikke lade et lille barn være alene hjemme – så der er et vakuum her, hvor Ankestyrelsen mangler at indkredse problematikken.
  • Valg af bil skal holde 8 år frem. Det kan være svært. Er barnet ikke kommet i kørestol endnu, men forventer man, at det sker, så skal man have en minibus, der er fremtidssikret (principafgørelse C-37-02).

Bodil Kolbæk og Pauli Bording opfordrede deltagerne til at huske at skrive afgørelser om fremtiden ind, så det fremgår, at der er tale om en fremtidig kørestolsbruger.

Fastspænding af kørestole m.m. 

Efter casearbejdet med 4 cases, som deltagerne drøftede i grupper og fandt løsninger på (cases samt Bodil Kolbæks og Pauli Bordings løsninger på dem kan downloades her på siden), rundede Lars Langhøj fra Langhøj Biler dagen af med et kort oplæg om fastspændinger.


Han beskrev både fordele og ulemper ved de forskellige løsninger, mens han fremviste og gennemgik både manuelle og elektriske fastspændinger.


Fastspænding af kørestole, hjælpemidler og el-scootere med 4-pkt. skinner er alle godkendte. Dog er de nye modeller enhåndsbetjente og selvopstrammende.


En deltager spurgte ind til, om de manuelle eller elektriske fastspændinger er mest sikre. Hertil svarede Lars Langhøj, at både de manuelle og elektriske fastspændinger er sikkerhedsgodkendte. Der kan være en forskel alt efter, hvordan kørestolen er, men selve fastspændingsløsningerne er lige gode.


 

Slides fra bilnetværksmøderne 2019

Ankestyrelsen - Årsager til hjemvisning (pdf)

Børnebiler - lovgivning (pdf)

Familieretshuset - Værgemålsloven (pdf)

Cases (pdf)

Løsninger - cases (pdf)

Principafgørelser - bil (pdf)

Langhøj - fastspænding (pdf) 

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere