Bilnetværksmøder 2014

Den 1., 2. og 3. september afholdt bil.socialstyrelsen.dk netværksmøder, hvor der i år blev sat fokus på Ankestyrelsens behandling af bilsager samt bevilling af støtte til køb af bil på et psykisk grundlag.

Af Maja Müller, Socialstyrelsen

Faglig konsulent, Else Marie Hansen, bød velkommen til de mere end 200 deltagere som kom langvejs fra, for at deltage i netværksmøderne i Vejle, Aalborg og Glostrup. Dagene stod på oplæg fra Dorthe Risum Stryhn og Dorthe Erichsen fra Ankestyrelsen og Jurist Bodil Kolbæk.

Behandling af sager om støtte til køb af bil

Dorthe Risum Stryhn og Dorthe Erichsen arbejder i Ankestyrelsen som hvert år behandler ca. 17.000 sager, hvoraf ca. 560 er bilsager. 

Ankestyrelsens opgave er at træffe afgørelser, fastlægge praksis, indsamle og analysere data og gå i dialog med borgere, myndigheder og organisationer.

Ankestyrelsen fortalte detaljeret netværksdeltagerne om, hvordan de behandler de indkomne bilsager, og spørgelysten og nysgerrigheden fra de mange fremmødte var stor.

I forhold til alle sager, herunder også bilsagerne, sagde Dorthe Stryhn indledningsvis: ”Vi kender ikke borgeren som sagen handler om, og derfor træffer vi afgørelser på det skriftlige grundlag”.
Af den grund er det meget vigtigt, at sagsbehandleren skriver alle betydningsfulde oplysninger ind i sagen, da det ellers ikke kommer med i Ankestyrelsens vurdering. 

”Vi gør alt hvad vi kan, for at afgøre sagen og ikke hjemvise den – særligt i disse tider, hvor der er en meget lang sagsbehandlingstid” fortsatte Dorthe Stryhn.

Dorthe Risum Stryhn og Dorthe Erichsen tog i deres oplæg udgangspunkt i en række spørgsmål, som netværksdeltagerne havde stillet på mail inden møderne.

”Er der forskel på køreundervisningen til ansøgeren selv og til en chauffør for et barn?

Dorthe Erichsen fortalte at der ikke er forskel på køreundervisning jf. bilbekendtgørelsens § 14.

Hun uddybede: ”I § 14, stk. 2. står der, at til opnåelse eller fornyelse af kørekort, ydes tilskud til det antal køretimer, som under hensyn til ansøgerens helbredstilstand og alder anses for rimeligt. Hvis en person, der godkendes som chauffør for et barn eller en ung under 18 år modtager køreundervisning efter stk. 1, ydes tilskuddet til det antal køretimer, der anses for rimeligt.” 

Men hun tilføjede også: ”Det vil altid bero på en konkret vurdering, og tingene er i praksis ikke sort-hvide.”

”Kan man stille krav om vægttab, hvis funktionsnedsættelsen skyldes overvægt?”

Dorthe Stryhn sagde, at man kun kan stille krav om vægttab, hvis begrænsningen af funktionsevnen helt eller delvist er forårsaget af overvægten. Det skal være veldokumenteret, og der skal være lægelig indikation for, at overvægten i sig selv har indflydelse på funktionsevnen.

Man bliver derfor nødt til, at have konkrete oplysninger om forslag til realistisk vægttab, som kan medføre forbedring af funktionsevnen, hvis det skal være muligt at stille krav om vægttab.

De forslag som gives til vægttab må ikke indeholde væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed. Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af funktionsevnen.

Ankestyrelsen sluttede af med at fortælle, at der er ny praksis på vej i forhold til støtte til bil på skånebehov, sager om hyppige tilskud til automatisk transmission samt en sag om beregning om nettoprovenu.

Fremadrettet dialog med Ankestyrelsen

På alle netværksmøderne var der et stort ønske om, at kommunikationen mellem praksis og Ankestyrelsen fremadrettet kan være tovejs. Der kom mange gode mulige løsninger på banen, men det endte ud med, at Dorthe Stryhn tilbød deltagerne, at de fremadrettet kan rette direkte henvendelse til hende. Hendes direkte telefonnummer: 6189 7257.

Hvis en sagsbehandler ønsker, at Ankestyrelsen kontakter vedkommende i tvivlsspørgsmål, kan det direkte telefonnummer eller e-mail adressen skrives ind i klageskemaet – det vil gøre det væsentligt lettere for Ankestyrelsen at tage kontakt. Dog skal man være opmærksom på, at hvis borgeren kræver aktindsigt, vil vedkommende få kendskab til kontaktoplysningerne i klageskemaet.

Oplæg fra Ankestyrelsen (PDF)

Støtte til køb af bil på psykisk grundlag

Efter kaffepausen holdt netværkets ene jurist, Bodil Kolbæk, oplæg om regler og eksempler på støtte til køb af bil på psykisk grundlag.  Medlemmer fra referencegruppen Rikke Degn Tvilum, Tove Mellergaard, Jane Hansen og Katja Lykke Bræmer havde fodret Bodil Kolbæk med gode konkrete sager, som hun kunne tage udgangspunkt i i sit oplæg.

Hun beskrev en række paragraffer som er relevante, når det handler om psykiske funktionsnedsættelser og bevilling af støtte til køb af bil:

• ”Af § 2, stk. 1 i Bilbekendtgørelsen fremgår, at der skal foreligge en beskrivelse af de helbredsmæssige og sociale forhold, borgers manglende evne til at færdes, oplysninger om dagligt kørselsbehov og en vurdering af, om borger kan blive selvhjulpen ved bevilling af bil.”
• ”I § 2, stk. 2 er det nævnt, at borgerens helbredsmæssige forhold skal beskrives, og at terapeuten skal lægge vægt på de objektive lægelige fund, lægelige udtalelser, oplysning om lidelsens udvikling og forværring inden for overskuelig tid, evne til at færdes, gangdistance og eventuelt skånebehov.”
• ”Når man snakker om psykisk funktionsnedsættelse er det et krav, at eventuelle behandlingsmuligheder er udtømte. Der må ikke være tale om et midlertidigt behov for hjælp – fx som led i sygdomsbehandling (VEJ 146, 3. afsnit).”

I forhold til udtalelser fra Ankestyrelsen om bilstøtte på psykisk grundlag, nævnte Bodil Kolbæk en enkelt med relevans. Den findes i ”Nyt fra Ankestyrelsen Nr. 1/2002”.

Sagen omhandler en ung mand med panikangst som søgte støtte til køb af bil på psykisk grundlag. Han havde et skånejob på 20 timer om ugen, og hans arbejdsplads lå 5 km fra bopælen. På grund af sin angst, kunne manden ikke benytte offentlig transport, og han havde på grund af problemer med nakke og ryg begrænset gangdistance.

Tilbage i 2002 gav kommunen afslag i forhold til bilstøtte på erhvervsmæssigt grundlag. De vurderede, at funktionsevnen ikke var varigt nedsat i et omfang, der vanskeliggjorde muligheden for at fastholde arbejdet. De mente heller ikke, at den fysiske tilstand var så dårlig, at manden for eksempel ikke kunne cykle.

Det sociale nævn tiltrådte afgørelsen, men Ankestyrelsen hjemviste sagen, da de ikke mente, den var tilstrækkeligt oplyst.

Ankestyrelsen mente, at en svær kronisk angsttilstand kan medføre, at en borger kan være ude af stand til at benytte offentlige transportmidler. Det kan, efter en konkret vurdering, give anledning til bilstøtte. Hvis dette er tilfældes bør der lægges vægt på lidelsens sværhedsgrad – herunder behandlingsmuligheder samt kørselsbehovet.

Oplæg fra Bodil Kolbæk (PDF)

Efter Bodil Kolbæks oplæg blev der fra salen givet eksempler på sager, hvor kommunerne havde bevilget bil på psykisk grundlag – selv om der oftest gives afslag. På den måde kom der gode eksempler frem, som gav læring til alle.