socialstyrelsen_2015_v2.png
bolig.png
Du er her:

Rehabilitering og innovation 

Center for Velfærdsteknologi (CFV) slog den 10. juni 2013 dørene op for borgere og fagfolk i Nordjylland. Centret er et nyt tilbud i Aalborg Kommune, hvor borgere, medarbejdere og andre interesserede kan se og opleve de nyeste muligheder inden for velfærdsteknologi. Desuden kan fagfolk bliver undervist i forhold til den velfærdsteknologi, der kan implementeres i forskellige boligformer.


Af Maja Müller, Socialstyrelsen


Med sine 300 kvadratmeter byder centerleder Inga Fryd (billede) og 2 terapeuter, kollegerne Laura Cecilie og Tabita Mose, på undervisning, demonstrationer af forskellige produkter samt en lejlighed, hvor det er muligt at opleve og afprøve velfærdsteknologiske muligheder i én bolig og i real life. Stedet er bemandet med 1½ terapeutstilling, hvilket betyder at der altid er mulighed for drøftelser med fagligt personale.


På Center for velfærdsteknologi præsenteres og demonstreres hjælpemidlerne i et neutralt miljø, i stedet for at stå i borgernes hjem. Her kan borgere, fagfolk og andre interesserede i Aalborg Kommune se, afprøve og blive uddannet i funktion og nytteværdier med den seneste teknologi og arbejdsprocesser inden for ældre- og handicapområdet. Der hører også en række mødelokaler til centret, og derudover er der en nem adgang til hjælpemidlerne på hjælpemiddeldepotet, som ligger lige ved siden af.


Inga Fryd kom på ideen om et velfærdsteknologicenter med en udstillingslejlighed efter et studiebesøg til Toimiva Koti i Finland. Hun fortæller: ”I Finland så jeg et inspirations- og udstillingscenter, hvor borgere kan afprøve forskellige hjælpemidler. Det gik op for mig, hvor vigtigt det er, at kunne prøve og teste og øve sig, inden man sætter tingene op i plejecentre og hjem. Dur hjælpemidlet eller dur det ikke?”. Ud over at både borgere og fagfolk kan besøge centret alle hverdage, er der hver anden uge åbent hus, hvor 34 aktiviteter demonstreres. 


For at centret er relevant for fagfolk såvel som borgeren holder CFV løbende øje med kommunernes fokusområder og temaer. ”Vi sætter aktiviteter i gang på baggrund af kommunernes udvikling, men vi holder også øje med, hvad de gør andre steder. Vi har både samarbejde med bl.a. University College Nordjylland og universitetet,” fortæller Inga.


Lejligheden

Lejligheden som er en del af CFV byder på både køkken, alrum, stue, soveværelse og badeværelse med en lang række hjælpemidler.


Det første der møder én når man træder ind i lejligheden, er et stort lyst køkken-stue-alrum.  Der står en skærm på stuebordet, som styrer både lys, madvalg, skype, åbning af døren, telefonbog, kalender og andre aktiviteter. 


Desuden kan man på en computerskærm se, hvem der ringer på døren.  


Derudover er der installeret en del smarthome teknologi såsom en kammertjener som hjælper borgeren med at åbne vindue, åbne og lukke døren, trække gardinerne fra samt tænde og slukke lyset.


I det åbne køkken, hvor alle skabe kan hæves og sænkes, er der hjælp til madlavning via en app.




Videre inde i soveværelset betræder man et sensorgulv, som registrerer borgerens aktivitet. Det registrerer også hvis borgeren falder, hvorefter plejepersonalet straks bliver alarmeret. Borgerens seng er intelligent med sensor, hvilket betyder at den opdager hvis madrassen for eksempel er våd og hvis kateterposen er fuld. Chromalex, et levende billede som menes at virke beroligende på eks. personer med demens, hænger på væggen foran sengen. 


Badeværelset ligger i forlængelse af soveværelset, og en rumdækkende loftlift kan hjælpe borgeren direkte fra det ene rum til det andet. Lofthejset er selvkørende ved tryk på en håndbetjening. Toilettet har skyl- og tør-funktion med integreret badefaciliteter, vasken kan hæve sænkes, skabene har bøjlestang som kører ind og ud, så også kørestolsbrugere kan nå tøjet, og som kan kobles til stemmeføring. 

Publiceres fra:
19-08-2019
Publiceres fra:
06-08-2019
Publiceres fra:
31-07-2019
Publiceres fra:
03-07-2019
Overskrift:
Dato:
16-08-2019
Dato:
13-08-2019
Dato:
11-07-2019
Dato:
03-07-2019
Dato:
14-06-2019
Overskrift:
Dato:
07-06-2019

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere