socialstyrelsen_2015_v2.png
bolig.png
Du er her:

Svært overvægtige patienter stiller krav til indretningen

Ny vejledning ude nu

"Manglende og dårlige pladsforhold er, med dets direkte indvirkning og påvirkning af arbejdsmiljøforholdene, en af de største arbejdsmiljøbelastninger for et hospital," står der i indledningen til Region Midtjyllands vejledning "Pladskrav til svært overvægtige patienter/bariatriske patienter".

Vejledningen er et af resultaterne af projektet 'Bariatri – det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads' og er i følge HR-portalen for Region Midtjylland den første af sin slags i Danmark.

Formålet med vejledningen er at reducere antallet af belastninger ved håndtering af svært overvægtige patienter og henvender sig især til bygherrer, arkitekter, ingeniører og hospitalspersonale.

Mere plads, tak

Vejledningen er baseret på 1:1 målinger med en person på 230 kg. Det betyder, at det er nemmere ved ombygning, tilbygning og nybygning at vurdere, hvad forskellige funktioner fylder, netop fordi afprøvningerne er foretaget med en svært overvægtig person.

Vejledningens tegninger er i målestok 1:50 og kan kopieres til transparenter, der dermed kan afprøves på egne tegninger, skriver HR-portalen.

Vejledningen "Pladskrav til svært overvægtige patienter/bariatriske patienter" kan læses på Region Midtjyllands hjemmeside (pdf) (åbner nyt vindue).
Udgivet: 26-08-2010

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk