socialstyrelsen_2015_v2.png
bolig.png
Du er her:

Nye ansigter på Bolignetværket

Netværket har fået ny fagkonsulent og journalist.

Portrætfoto af konsulent Anne ChristensenAnne Christensen har fra august måned overtaget Inger Kirk Jordansens rolle som fagkonsulent på Bolig-netværket. Men selvom Anne Christensen er ny i lige netop denne sammenhæng, har hun mange års erfaring med hjælpemiddelområdet som konsulent på Hjælpemiddelinstituttet.

”Det er en spændende opgave, og jeg glæder mig til at få udbygget netværket endnu mere, så det bliver en dynamisk kapacitet, hvor deltagene kan hente viden, søge hjælp og sparre med hinanden,” siger Anne Christensen, der gerne ser, at deltagerene aktivt benytter netværket.

”Brug netværket til at dele både de gode og de dårlige oplevelser, I støder på i jeres dagligdag, og som andre kan lære noget af. Stil de spørgsmål, I brænder inde med og søg efter andres erfaringer - eller spørg juristen, hvis I er I tvivl om lovgrundlaget for de afgørelser, I står over for,” opfordrer hun.

Anne Christensen skal administrere netværket i samarbejde med Bolignetværkets andet nye ansigt; journalist Pernille Bonne Rasmussen.

Deltagernes talerørPortrætfoto af redaktør Pernille Bonne Rasmussen

Som netværkets redaktør vil Pernille Bonne Rasmussen sørge for at holde netværket opdateret med nyheder inden for boligområdet og skrive artikler med relevante historier fra deltagernes hverdag til inspiration for netværkets øvrige deltagere.

Hun håber at kunne få skabt en tradition for løbende og åben dialog med netværkets deltagere.

”Deltagerne er min direkte kontakt til den ’virkelige verden’ med alt, hvad den indeholder af konkrete problemstillinger, spørgsmål, tvivlstilfælde, gode eksempler og solstrålehistorier. Meget af det, der sker rundt omkring i kommunerne, hører jeg kun om, hvis deltagerene deler det med mig, så jeg håber meget, at de vil kontakte mig, når de har noget på hjerte,” siger Pernille Bonne Rasmussen og opfordrer derved alle deltagere til at ringe eller skrive, hvis de har spørgsmål eller andet, de har lyst til at drøfte i plenum.

Hun minder dog samtidig om, at deltagerne også er velkomne til at selv at poste meddelelser, spørgsmål og svar direkte på e-netværkets forum.

”E-netværket gør det nemt at stille et spørgsmål direkte til de øvrige deltagere, og intet spørgsmål er som bekendt for dumt. Har man alligevel lyst til at stille spørgsmål anonymt, kan man altid henvende sig til mig. Så bringer jeg spørgsmålet videre og sørger for at der bliver fulgt op,” fortsætter Pernille Bonne Rasmussen.

Netværkskoordinator

Udover at fungere som redaktør på e-netværket vil Pernille Bonne Rasmussen også koordinere det årlige netværksmøde i samarbejde med Anne Christensen.

”Jeg glæder mig til at hilse på deltagerne på de fysiske netværksmøder. Jeg tror, det vil gøre det lettere at etablere en åben dialog, når først vi har hilst på hinanden ansigt til ansigt,” mener Pernille Bonne Rasmussen.

Hvis du har ideer til netværket, spørgsmål, forslag eller andet, du har lyst til at dele med de øvrige deltagere kan du kontakte Pernille Bonne Rasmussen på:

Email: pra@hmi.dk (hyperlink)
pra snabel-a hmi punktum dk
eller telefon: +45 41 95 14 72

Fagkonsulent Anne Christensen kan kontaktes på:
Email: ach@hmi.dk (hyperlink)
Ach snabel-a hmi punktum dk
eller telefon: +45 41 91 81 51

Udgivet: 20-08-2010
Publiceres fra:
19-08-2019
Publiceres fra:
06-08-2019
Publiceres fra:
31-07-2019
Publiceres fra:
03-07-2019
Overskrift:
Dato:
16-08-2019
Dato:
13-08-2019
Dato:
11-07-2019
Dato:
03-07-2019
Dato:
14-06-2019
Overskrift:
Dato:
07-06-2019

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere