socialstyrelsen_2015_v2.png
bolig.png
Du er her:

Sag behandlet af ombudsmanden

Fejlagtig vejledning afholdt familie med handicappet barn fra at søge kommunen om hjælp til at finde en handicapegnet bolig

”Det er meget vigtigt, at kommuner vejleder borgere korrekt. Ellers er der reel risiko for, at borgere går glip af den hjælp, som de er berettigede til”. Det siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen efter at have afsluttet behandlingen af en sag, hvor en familie med en stærkt handicappet pige boede i en lejlighed, der ikke var handicapegnet. 

 

Ombudsmanden gik på eget initiativ ind i sagen i februar 2013. Baggrunden var en avisartikel om familien – en far, en mor og to børn. Det yngste barn var svært hjerneskadet, sad i kørestol og skulle have hjælp til alt. 

 

Det fremgik, at familien boede i en lille treværelses lejlighed, hvor to små stuer var slået sammen til et enkelt værelse, der var fyldt til bristepunktet, og hvor alle fire familiemedlemmer sov i lejlighedens tredje og sidste værelse. Der var ikke elevator i ejendommen, og det betød, at forældrene måtte bære deres handicappede barn på dengang næsten 15 kg. op og ned ad trappen. Det fremgik også af artiklen, at kommunen var klar over, at lejligheden var uegnet til familien, og at kommunen allerede i november 2011 havde godkendt, at familien skulle hjælpes over i en større og bedre bolig. Men det var tilsyneladende ikke sket. 

 

Kommunen har flyttet vejledningsopgaven til en anden afdeling

Under ombudsmandens behandling af sagen kom det frem, at forældrene på et møde i september 2011 havde fået fejlagtig vejledning. Kommunen havde oplyst, at forældrene måtte sige ja til førstkommende tilbud om en handicapbolig. Ellers ville de miste muligheden for at få økonomisk hjælp i form af merudgiftsydelse, hvis de selv fandt en bolig. 

 

Vejledningen var forkert, men den betød, at forældrene afholdt sig fra at søge kommunen om hjælp til at finde en handicapegnet bolig. I stedet prøvede de selv at finde en bedre bolig. Det viste sig dog at være meget svært, bl.a. fordi forældrene af boligselskaberne fik oplyst, at kommunen havde anvisningsretten til handicapboliger. Efter omkring et år valgte forældrene at ”give op” og alligevel søge kommunen om hjælp til at finde en handicapegnet bolig. 

 

Mens ombudsmanden behandlede sagen, blev familien tilbudt en større og mere handicapvenlig bolig, som den flyttede ind i. 

”Man kan bestemt ikke bebrejde familien, at de ikke kendte reglerne. Lovgivningen er kompliceret, og pligten til at vejlede korrekt ligger hos kommunen,” siger Jørgen Steen Sørensen. 

 

Kommunen oplyser, at opgaven med at vejlede borgerne om merudgifter nu bliver varetaget af en anden afdeling, og at ændringen er foretaget for bedre at kunne informere borgerne om deres mulighed for støtte. 

 

Læs ombudsmandens brev til kommunen på ombudsmanden.dk (åbner i nyt vindue)

Udgivet: 14-11-2013
Publiceres fra:
19-08-2019
Publiceres fra:
06-08-2019
Publiceres fra:
31-07-2019
Publiceres fra:
03-07-2019
Overskrift:
Dato:
16-08-2019
Dato:
13-08-2019
Dato:
11-07-2019
Dato:
03-07-2019
Dato:
14-06-2019
Overskrift:
Dato:
07-06-2019

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere