socialstyrelsen_2015_v2.png
bolig.png
Du er her:

Online-netværket har fået ny faglig med-konsulent

Mary Petersen er ny faglig konsulent på Socialstyrelsens bolig-netværk sammen med Anne Christensen.

Mary Petersen vil sammen med Anne Christensen fortsat sørge for at bolignetværket er et forum, som kan give netværksdeltagerne inspiration og indsigt i nyeste viden på boligområdet.


Mary Petersen sidder som faglig konsulent i Socialstyrelsen, hvor hun arbejder med kvalitetsudvikling på Hjælpemiddelbasen. Derudover arbejder Mary med rådgivning vedr. kravspecifikationer i forhold til udbud og indkøb af hjælpemidler i kommuner og regioner. Mary Petersen har inden sin tid i Socialstyrelsen og på Hjælpemiddelinstituttet siddet 14 år på Hjælpemiddelcentralen i Københavns Amt/Rødovre.

 

Anne Christensen vil stadig have det faglige fokus på boligområdet, mens Mary Petersen vil fokusere på den daglige drift samt at trimme mulighederne for opslag og søgning – en vinkel hun arbejder meget med på Hjælpemiddelbasen.

Mary Petersen har længe selv været deltager på netværket, og hun siger om det:

 

”Netværket giver deltagerne en unik mulighed for sparring på tværs af kommunerne i vanskelige sager. Som deltager er man aldrig alene, fordi kolleger fra hele landet kun sidder et klik væk.”

 

Blandt andet jurist funktionen på netværket mener Mary Petersen er yderst vigtig. Hun fortæller:

 

 ”Jeg har altid været fuld af beundring over, at boligspecialisterne er i stand til at rumme al den komplekse viden, som en boligsag omfatter. Udover det terapeutfaglige arbejde, er der også opgaver som minder om dem som ejendomsmæglere eller bankrådgivere sidder med. Derfor er muligheden, for at spørge en jurist til råds på netværket, god og nødvendig.”

 

Mary Petersen ser frem til det spændende arbejde med netværket og til at få fingeren mere på pulsen i forhold til praksis på boligområdet. 

Udgivet: 30-01-2013
Publiceres fra:
19-08-2019
Publiceres fra:
06-08-2019
Publiceres fra:
31-07-2019
Publiceres fra:
03-07-2019
Overskrift:
Dato:
16-08-2019
Dato:
13-08-2019
Dato:
11-07-2019
Dato:
03-07-2019
Dato:
14-06-2019
Overskrift:
Dato:
07-06-2019

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere