socialstyrelsen_2015_v2.png
bil_1.png
Du er her:

Kultur

Vidensbanken her i online-netværket bil.socialstyrelsen.dk er åben og til fri afbenyttelse for alle deltagere. Tanken er, at deltagerne i fællesskab udvikler et online leksikon til området: biltilpasninger og støtte til køb af bil til personer med nedsat funktionsevne.

 

Deltagerne skriver kollektivt, dvs. at alle deltagere kan oprette nye eller ændre eksisterende opslagsord.
Som deltager kan du endog slette indholdet til et opslagsord, hvis du synes, at det er noget vås. Dog er det sådan, at tidligere ændringer opbevares sammen med en historik over alle ændringer. Derved gøres det muligt at genoprette evt. begynderfejl og utilsigtede redigeringer.
 
Vi håber, du har lyst til at bidrage i dette vidensprojekt og dele din viden med fagfæller.

Ikke til debat og meningsudveksling

Til forskel fra menupunktet Forum, hvor ordet er fuldstændig frit og alt kan debatteres, er det vigtigt at pointere, at det i Vidensbanken ikke handler om at overbevise eller påvirke hinanden. Derimod handler det om at prøve at nå frem til en fælles definition eller opnå en fælles forståelse af indholdet i Opslagsordet. Derfor er det vigtigt at forsøge at være så neutral som mulig uden dog at miste budskabet, når du skriver.

Det er naturligvis også vigtigt, at du er venlig og fair, når du redigerer eller skriver i en tekst, som en anden deltager har skrevet i Vidensbanken.

 

Nybegynderes usikkerhed

Hvis du er usikker på at foretage ændringer i andres Opslagsord, så snus alligevel til det, for utilsigtede ændringer kan altid rettes igen ved at henvende sig til netværkets webredaktør, Signe Skovgaard Schmidt, som kan afvise dine ændringer.

 

Ressourcested

Det er tanken, at Vidensbanken over tid skal blive et vigtigt ressourcested for deltagernes daglige arbejde med biltilpasninger og støtte til køb af bil til personer med nedsat funktionsevne, så kast dig ind i projektet og del din viden med andre fagpersoner på området.
Forventningen er, at indholdet bliver rigtig godt, netop fordi Vidensbanken er åben for alle deltagere og hele tiden kan korrigeres, fornys og forbedres af mange mennesker. 

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere