Gå til hovedindhold
Social- og Boligstyrelsen
SidLigGodt
Du er her:

God jul og tak fra os

I kølvandet på en større organisationstilpasning i Social- og Boligstyrelsen lukker online-netværkene, som annonceret, ved årsskiftet. Vær opmærksom på, at dit samtykke om deltagelse og adgang til indholdet på netværkene bliver ophævet.

Julen nærmer sig, og dermed også netværkenes sidste, aktive dage. 

Vi har desværre ikke haft held med at give netværkene videre til en af de andre store myndigheder.

15 år med online-netværk blev det til. Bil- og Bolignetværket gik i luften i 2008. I 2011 kom Kommunikationsnetværket til og derefter SidLigGodt i begyndelsen af 2012. Referencegrupperne blev koblet på fra netværkenes start. 

En særlig tak til referencegruppemedlemmerne

Der skal lyde en stor tak til referencegruppemedlemmerne for godt samarbejde alle årene. 


Også en stor tak til alle jer deltagere for al erfaringsudviklingen og erfaringsudvekslingen. Den stopper jo ikke med netværkene, men skal finde nye steder at udfolde sig. 


I ønskes en god jul og et lykkebringende nytår. 


Redaktionen 

v/ Mary Petersen, Max Peder Jensen, Mette Kirk Tangaa, Nanna Marie Olsen og Signe Skovgaard Schmidt.

Udgivet: 20-12-2023

Social- og Boligstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@sbst.dk - Tilgængelighedserklæring