socialstyrelsen_2015_v2.png
sidliggodt.png
Du er her:

Et smil kan flytte ny kørestol

En ny kørestol giver mennesker med bevægelseshandicap endnu en grund til at smile over kunstig intelligens – det smil kan nemlig være en hjælp til at styre deres kørestol. 

Den nye kørestol ”Wheelie 7” hjælper mennesker med handicap til at styre deres kørestol ved hjælp af 10 forskellige ansigtsudtryk. Langt de fleste kørestole styres typisk med brugerens hænder eller ved hjælp af joystick, men Wheelie 7 lærer og genkender brugerens mimik automatisk.


Wheelie 7 bruges gennem en app, som kan indstilles ud fra, hvilke ansigtsudtryk der skal knyttes til kørestolens bevægelser. De forskellige udtryk kan få kørestolen til enten at køre frem, tilbage, til højre, til venstre eller helt stoppe.


Wheelie 7 er på nuværende tidspunkt en prototype, som testes af brugere, der alle gør stor brug af den allerede.


Læs mere om kørestolen og teknikken bag på USA today’s hjemmeside.

 
Udgivet: 17-12-2018

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere