socialstyrelsen_2015_v2.png
sidliggodt.png
Du er her:

Når borgeren glider nedad i sengen....

… så bruger pleje- og omsorgspersonalet tid, kræfter og energi på at trække borgeren opad igen, og det kan være en forflytningsmæssig udfordring at finde de rette metoder til det.


Samtidig kan borgeren opleve det som både ubehageligt og ydmygende, når hun ikke selv kan komme ’på plads igen’. Det kan over tid føre til fejlstillinger på hofter, knæ og ankler.


Hvad værre er, at nedglidning i sengen i allerhøjeste grad udgør en virkelig alvorlig risiko for, at borgeren også pådrager sig tryksår på korsben, hæle og skulderblade.


Helle Dreier udtaler: 

"Det er min erfaring, at virkelig mange ældre rammes af ulidelige smerter eller i værste fald af tryksår ved at glide nedad i sengen eller ved at sidde op i plejesengen i mere end 15 min., og når det nu kan undgås… må vi da gøre, hvad vi kan for at forebygge, at det sker.


Når borgeren er i risiko for at lide overlast ved den måde, som plejesengen eller andre hjælpemidler anvendes på, så er det vigtigt, at du handler superhurtigt – både som pleje- og omsorgsperson og som terapeut med ansvar for formidling af hjælpemidler.
Allerførst er det vigtigt at vide, at enhver brug af sengens hovedgærdeløft på mere end 20 grader over vandret vil føre til nedglidning – også selv om du anvender sengens knæknæk.


Derfor er det vigtigt, at du reflekterer over, hvordan du kan hjælpe borgeren med at forebygge nedglidning i sengen."
 

Hvordan?

Mange tror, at det kan klares med en trykaflastende madras, men det minimerer ikke nedglidningen og fjerner derfor heller ikke risikoen for at borgeren kan pådrage sig tryksår.


Reflekter over, om det overhovedet er nødvendigt, at borgeren anvender hovedgærdeløft på plejesengen. De allerfleste borgere lå bare med en ganske almindelig hovedpude, før de fik en plejeseng. Måske kan de bare fortsætte med det.


Find ud af om borgeren udøver aktiviteter i hverdagen, som indebærer at det er nødvendigt at sidde i sengen med løftet hovedgærde - fx for at spise morgenmad, se fjernsyn eller for at ventilere bedre.


Hvis varigheden af disse aktiviteter strækker sig over mere end 15 min., må du reflektere over, om du kan forebygge nedglidning ved at overveje, om du skal byde ind med lejring – fx under knæhaser forud for brug af 1) knæknæk og 2) hovedgærdeelevation.
 

Derudover kan det være du skal byde ind med muligheden for et siddehjælpemiddel, der er individuelt tilpasset og beregnet til at sidde i – fx en kørestol, hvor man kan sikre stabilitet og trykfordeling.


Gode råd

Vælger du lejring, så gør det i samspil med sengens knæknæk, men vær sikker på, at borgerens knæbøjning matcher sengens knæknæk, og at der ikke allerede er sket nedglidning, der kan gøre det vanskeligt for hjælperne at lejre – men også vanskeligt for borgeren at trække vejret.


Vær sikker på, at borgeren og omsorgspersonalet er instrueret i hensigtsmæssig brug af sengens lejeflade og i lejring og beskriv helst med fotos eller i tekst præcist hvordan.


Se video, hvor borgeren glider nedad i sengen.


 

Kilde: Helle Dreier, september 2016

 
Udgivet: 04-10-2016

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere