socialstyrelsen_2015_v2.png
sidliggodt.png
Du er her:

Gratis workshop om Hjælpemiddelbasen og kravspecifikationer

Hvordan kan Hjælpemiddelbasen og Socialstyrelsens skabeloner til kravspecifikationer ved indkøb af hjælpemidler blive endnu bedre at bruge i praksis?

Hjælpemiddelbasen udvikles løbende både indholdsmæssigt og funktionelt. På workshoppen vil Hjælpemiddelbasen præsentere igangværende og kommende udviklingsområder, og invitere til en dialog om fremtidige behov og ønsker, fx vedr. produktområderne i databasen, søge- og sammenligningsmuligheder, integration med lagerstyrings- og omsorgssystemer, målgruppeindgange og opslagsmuligheder i forhold til litteratur og principafgørelser. 


De vil også gerne høre om jeres erfaringer med Hjælpemiddelbasens Webapp og QR-koder og jeres brug af Hjælpemiddelbasens funktion til generering af produktspecifikationer, som bl.a. kan anvendes, når en borger ønsker at benytte sig af frit valg ved bevilling af hjælpemidler.

 

Samtidig med at strukturerne til dataindsamling i Hjælpemiddelbasen er blevet kvalificeret, er der udarbejdet skabeloner til udarbejdelse af kravspecifikationer på en række produktområder. Skabelonerne er tænkt som tjeklister i forbindelse med indkøb af hjælpemidler. Hvilke erfaringer har I med brug af skabelonerne, er der produktområder, som mangler en skabelon, og har I forslag til ændringer af skabelonernes form eller indhold?

 

Målgruppe

Ledere og medarbejdere, der arbejder med hjælpemidler i kommuner og regioner. Fx sagsbehandlerterapeuter, forflytningsvejledere, indkøbere og ansatte på hjælpemiddeldepoter.

 

Tid og sted

Onsdag den 11. december kl. 13-15, Socialstyrelsen, Skibhusvej 52 B, 1. sal, mødelokale 1, 5000 Odense C.

 

Tilmelding

Tilmelding til Klaus Svane Olsen, på e-mail kso@socialstyrelsen.dk eller tlf. 41 74 00 07, senest onsdag den 4. december.

Udgivet: 25-11-2013

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere