socialstyrelsen_2015_v2.png
sidliggodt.png
Du er her:

Fysisk undersøgelse af kørestolsbrugeren

Næstved Kommune har øget deres fokus på positionering. 

Næstved Kommune har øget deres fokus på 24 timers positionering. Efter en temadag om emnet, gik det op for kommunen, at de manglede et redskab til den fysiske undersøgelse af kørestolsbrugeren.

 

Gennem et projekt har de fundet frem til, at en fysisk undersøgelse af borger på briks skal bruges i forbindelse med alle de komplicerede siddestillinger. 

 

For at afgrænse hvilke borgere der undersøges, har Næstved Kommune udarbejdet en algoritme, hvor borgeren vurderes i forhold til fejlstillinger, tryksår, forflytning og smerter.

 

Den fysiske undersøgelse foregår altid på en briks i et af kommunens træningslokaler. Undersøgelsesmetoderne er baseret på teori og metode fra Dorthe Støvring og Elisabeth R Bousquet.

Selve undersøgelsen består af:

  • En vurdering af den siddende stilling, hvor der mærkes i forhold til bækkenskævstand, rotation og kipning
  • En undersøgelse af hovedstilling, balance og columna
  • En undersøgelse af borgeren liggende på briksen.

 

Kommunen har delt undersøgelsen op, således at det er hofteleddet, som undersøges først. Derefter undersøges bækkenet i forhold til columna.

 

Efter at kommunen er begyndt at få ”hands on” og arbejde systematisk med den fysiske undersøgelse, er de blevet mere sikre i deres løsninger. De oplever også, at de nu bedre kan forklare de problematiske siddestillinger.

 

Se algoritmen her (fil - åbner i nyt vindue)

 

Kilde: Maria Møller Petersen.

Udgivet: 18-07-2013

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere