socialstyrelsen_2015_v2.png
sidliggodt.png
Du er her:

Anmeldelse af ”Dame med stol”, 2012, Forlaget Tiderne skifter

Spændende og lærerig bog af Maria Marcus

Konsulent i Socialstyrelsen Greta Olsson har med stor interesse læst bogen ”Dame med stol”, og hun kommer her med en kort anmeldelse af den.

 

Forfatter og sexolog Maria Marcus (f. 1926) giver i bogen ”Dame med stol” en stærk personlig beretning om, hvorledes hendes liv forandrede sig fra den dag hvor hun, på grund af en lægefejl, blev lam i underkroppen. Beretningen er skrevet uden selvmedlidenhed eller manglende erkendelse og i et enkelt og tilgængeligt sprog.

 

Greta Olsson siger: ”Jeg vil gerne anbefale denne dejlige bog til alle med en funktionsnedsættelse, deres pårørende og til de professionelle i sundhedssystemet og i det sociale system. Også fabrikanter og leverandører af hjælpemidler kan få en fin indsigt i erfaringen med brug af hjælpemidler.”

 

Maria Marcus fortæller om hvad der skete i forbindelse med ulykken, om det langvarige genoptræningsforløb på Rigshospitalets klinik for rygmarvsskadede i Hornbæk, om et nødvendigt boligskifte og om hvordan hun klarer de daglige gøremål og et aktivt, socialt liv.

 

Greta fortæller: ”Der er mange nyttige tips til andre med funktionsnedsættelser, herunder også omkring flere tabubebelagte områder, som fx seksuallivet og problemer i forbindelse med en manglende kontrol over blære-tarm funktionen. Men også mange betragtninger over forholdet mellem de ansatte i systemet og en bruger af dette.”

 

Læs en beskrivelse af bogen og hvor du blandt andet kan købe den (åbner nyt vindue)

 

Har du også en mening om bogen ”Dame med stol”? Du kan altid fortælle din mening i Forum, hvor du også har mulighed for at stille spørgsmål, fortælle om dine erfaringer eller diskutere med de øvrige deltagere.

Udgivet: 21-01-2013

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere