socialstyrelsen_2015_v2.png
bil_1.png
Du er her:

Bedre sagsbehandling efter kommunalreform

Færre hjemvisninger og bedre styr på paragrafferne. Sådan lød det fra Statsforvaltning Midtjylland på årets sidste netværksmøde, hvor Socialministeriet fik støtte fra netværkets jurister.

 

Tekst og foto: Pernille Bonne Rasmussen, Socialstyrelsen

 

Billede af mødedeltagere placeret rundt om borde i hesteskoopstilling.Bordopstillingen, en smal ’hestesko’, gjorde det femte og sidste netværksmøde, afholdt i Tinghallen i Viborg 18. maj 2011, til et intimt og uformelt møde for de 33 deltagere.

 

Elisabeth Bak (th. på billedet nedenfor) fra Statsforvaltning Midtjylland indledte mødet, suppleret af sin kollega Tina Aakjær (tv. på billedet nedenfor).

Elisabeth Bak omtalte kort de to nyeste praksisundersøgelser på området, men selv om den ene er lavet af regionen selv, valgte hun ikke at tillægge dem stor vægt.

 

”Jeg synes ikke, de giver et retvisende billede af situationen i dag,” sagde Elisabeth Bak og forklarede:

Billede af Tina Aakjær og Elisabeth Bak fra Region Midtjylland. 

”Vores egen undersøgelse er fra 2008, hvor sagsbehandlingen lige var overgået til kommunerne året forinden, så der skulle selvfølgelig lige findes et fælles niveau,” sagde hun og henviste til seneste statistik, der viste at, i 2010 blev kun 8 procent af klagesagerne hjemvist, hvilket er halvt så mange som i 2008.

 

 

Hjemvisningerne til livs

Lige som sine kolleger i de øvrige forvaltninger, kom Elisabeth Bak dog ind på belysning af sagerne og omtalte blandt andet gangtest som et område, der af og til giver anledning til hjemvisninger, fordi der ganske enkelt mangler tilstrækkelige oplysninger.

 

Hun havde derudover medbragt en række eksempler på hjemvisninger, som hun talte ud fra. Hun kom bl.a. ind på trivselsbiler, og fortalte om en sag, hvor en kvinde, til trods for et betydeligt kørselsbehov, blev henvist til el-køretøj, fordi man fandt, at hendes behov kunne dækkes bedre af andre befordringsmidler.

 

”Det viser, at der er ret vide rammer for, hvornår man kan anvende formuleringen kan dækkes mere hensigtsmæssigt af andre ordninger,” sagde Elisabeth Bak og understregede pointen med henvisning til en sag fra Aarhus, hvor en ung mand, til trods for et højt aktivitetsniveau, ikke fik bevilget en bil, fordi han boede midt i byen og derfor angiveligt ville kunne komme rundt til de fleste aktiviteter via andre midler.

 

Til trods for de mange eksempler på hjemvisninger, roste hun kommunernes sagsbehandlere.

 

”Som sagt stadfæster vi jo langt de fleste af sagerne, så I gør det jo godt,” rundede hun den første del af sit oplæg af.

 

Hvordan får vi færre klager

”Og det vi skal frem til, er jo, hvordan vi kommer klagerne helt til livs; hvordan får vi borgerne til at klage mindre?” sagde Elisabeth Bak dernæst.

 

Hun kommenterede intentionen med vejledninger, nemlig at gøre borgerne klar over, om der er stor eller lille sandsynlighed for at en sag går igennem.

 

”Hvis en borger på forhånd er klar over, at det ikke er sikkert, vedkommende kan få bevilget en bil, så er han måske heller ikke så tilbøjelig til at klage over sagen, hvis det bliver et afslag,” sagde hun.

 

Undervejs i oplægget blev den konkrete problemstilling; skal kommunen betale for den særlige indretning, hvis borgeren vælger en anden bil end bevilget med en dyrere indretning til følge?, diskuteret. Elisabeth Bak lovede at undersøge, om der fandtes principafgørelser i lignende sager, og er efter mødet vendt tilbage med et svar om en sådan.

 

Elisabeth Baks svar kan læses her (åbner ny side)

 

Svært at komme i kontakt med forvaltningen

I den mere lavpraktiske ende af oplægget, beklagede Elisabeth Bak, at det ofte er svært at komme i kontakt med de ansatte i statsforvaltningen.

 

”Men det, at vi ikke har direkte telefonnumre, betyder jo ikke, at vi ikke vil hjælpe jer. Vi vil meget gerne hjælpe!” understregede hun og opfordrede deltagerne til at sende mails til Statsforvaltningens hovedmail og gerne skrive et par tidspunkter, hvor de bedst kan træffes.

 

En deltager på mødet tilføjede rosende, at det har hjulpet, at sagerne nu bliver hurtigere behandlet.

 

”Det er blevet besluttet, at alle sager efter 15. november højest må have en sagsbehandlingstid på 13 uger,” forklarede Tina Aakjær i forlængelse af hans kommentar til de øvrige deltagere.

 

Det betyder dog, at sager fra før 15. november så kommer til at vente.

 

”Og det er selvfølgelig meget utilfredsstillende for både os og jer,” supplerede hun, men fortalte, at forvaltningen er midt i et projekt med sigte på at nedbringe netop bilsager, og at de derfor var ved at være i bund med disse.

 

Socialministeriet – nu med livline

Mødedeltagere i gruppediskussion.Da bilnetværkets konsulent Else Marie Hansen efter pause og gruppediskussioner (illustreret i billedrækken th.) præsenterede Line Krabbe og Martin Lindeblad fra Socialministeriet, fortalte hun, at der ikke havde været så mange spørgsmål tilsendt på forhånd, men at de to havde lovet også at svare så godt, de kunne på spørgsmål opstået undervejs i gruppediskussionerne.

 

”Og det er i dag ikke noget problem, for vi har vores to livliner med, Bodil Kolbæk og Pauli Bording,” kvitterede de to jurister med henvisning til bil.socialstyrelsen.dk’s faste jurister, der begge deltog på mødet i Viborg.

 

MMødedeltagere i gang med gruppediskussion. artin Lindeblad fortalte, at ministeriet har arbejdet tæt sammen med de to jurister undervejs i udformningen af de nye regler.

 

Derpå gennemgik de to, i stil med de øvrige møder, de indkomne spørgsmål samt kommentarer og gennemgang af spørgsmål fra bilnetværket i relation til de nye regler.

 

Klagevejledning i elektronisk form

”Hvorfor er der ingen vejledning om afgørelseskompetence og klagevejledning?” lød et af de spørgsmål, der blev gennemgået på alle møder.
Line Krabbe forklarede, at en sådan faktisk findes, og at den er at finde i ’Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i lov nr. 12 af 5. feb. 2011. (punkt 189)’ (åbner ministerialtidende.dk i nyt vindue).

 

”Vejledningen findes endnu kun i elektronisk form, fordi der er nogle ændringer, der ikke er kommet med endnu. Men på et tidspunkt kommer den også i trykt form,” forklarede hun.

Provenuregler

Provenureglerne blev også diskuteret på mødet i Viborg, og en deltager stillede et regnestykke op til illustration af en problemstilling:

 

”En borger købte en bil til 150.000, hvilket var 50.000 mere end det bevilgede. Han tilbagebetalte 50.000 af lånet, og endte jo dermed med at have betalt 100.000, Mødedeltagere i gruppediskussion.mens kommunen havde betalt 50.000. Det var meget svært at forklare ham, at han kun fik udbetalt en del af provenuet, der svarede til de 50.000 kroner, han havde foretaget merkøb for,” lød det fra deltageren, men inden Line Krabbe og Martin Lindeblad kunne nå at svare, kom Bodil Kolbæk dem i forkøbet.

 

”Det oplever vi ikke hos os, men vi tager det også ret alvorligt at vejlede borgeren grundigt om de økonomiske konsekvenser af en bevilling,” påpegede hun.

 

Dokumentation af vedligeholdelse?

Et andet af de spørgsmål, Socialministeriet havde med på alle møder, lød: ”Skal borgeren dokumentere løbende vedligeholdelse?”

 

Mødedeltagere i gruppediskussion.”Og svaret blæser lidt i vinden,” sagde Martin Lindeblad med et smil og forklarede:

 

”Spørgsmålet er, om værkstedet kan se, at der er tale om systematisk misvedligehold, og om kommunen dermed kan pålægge borgeren selv at klare udgifterne,” sagde han og spurgte til deltagernes erfaringer med den type af sager.

 

Elisabeth Bak henviste i en sammenhæng til en principafgørelse fra det generelle hjælpemiddelområde, hvor en borger fik medhold i at kommunen skulle betale for en reparation, selvom han tydeligvis selv havde forsømt at reagere på en lysende alarm-lampe.

 

Det fik en deltager til at spørge om ”kommunen kan kræve, at borgeren skal bevise, at han har vedligeholdt som han skulle?”

 

"Vi mener godt, man kan bede borgeren om at dokumentere, men der er ikke hjemmel til at kræve, at borgeren gør det,” svarede Martin Lindeblad.

 

Bagsæde- eller forsædepassager?

Også på det sidste netværksmøde i rækken, var der uenighed om, hvorvidt den person, der har fået bevilget bilen, men som ikke selv kan køre den, kan få bevilget en særlig indretning, så han kan sidde ved siden af chaufføren.

 

Konklusionen blev endnu engang, at det er meget individuelt fra sag til sag. Der skal dog umiddelbart være meget gode argumenter for at lave indretningen; enten fordi politiet af en eller grund har bestemt det, eller at der er helbredsmæssige årsager, der nødvendiggør placering ved siden af chaufføren.

 

Der var på mødet enighed om, at der er behov for en principiel afgørelse på området. En deltager fortalte, at hendes kommune havde fået afvist en sådan sag, men at ankestyrelsen ikke ville tage den op som principiel sag. Argumentet var, at man ikke kunne få bevilget særlige indretninger på etisk baggrund.

 

Således sluttede sidste netværksmøde 2011 med en åben opfordring til ankestyrelsen om at tage en sag op, om et emne, der tilsyneladende fylder meget i mange af landets kommuner.

 

Mødedeltagerne sludrer og forsyner sig med kaffe og kage i pausen.  

 

 

 

 

 

 

 

Kaffepause i Tinghallens mødelokale.

Oversigtsbillede over mødets deltagere

 

 

 

 

 

 

 

 

Deltagerne sad tæt under mødet i Region Midtjylland i Viborg.

Oplægsholdere Martin Lindeblad og Line Krabbe får overrakt vin af konsulent ved Hjælpemiddelinstituttet Else Marie Hansen.

 

 

 

 

Hjælpemiddelinstituttets konsulent, Else Marie Hansen, takkede Socialeministeriets repræsentanter, Martin Lindeblad og Line Krabbe, for deres deltagelse og oplæg på alle netværket bil.socialstyrelsen.dk's fem netværksmøder i 2011.

Publiceres fra:
10-10-2019
Dato:
15-11-2019
Dato:
13-11-2019
Dato:
06-11-2019
Dato:
29-10-2019
Overskrift:
Dato:
17-10-2019
Dato:
15-10-2019
Dato:
09-10-2019

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere