socialstyrelsen_2015_v2.png
bil_1.png
Du er her:

Gråzoner og ros til sagsbehandlerne

Statsforvaltning Syddanmark kunne ikke genkende praksisundersøgelsernes hovedproblemstillinger, og Socialministeriet fik nuanceret sit indblik i bilsagerne på netværksmødet i Vejle.

  

Fuldmægtig Gert Kattenhøj fra Statsforvaltning Syddanmark startede mødet med udgangspunkt i de to nyeste praksisundersøgelser på området fra henholdsvis Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

 

”Da jeg læste dem, hæftede jeg mig ved, at anbefalingerne fra de to undersøgelser er næsten ens: Det fremgår af begge, at ankenævnene savner et bedre oplysningsgrundlag i mange sager,” startede Gert Kattenhøj sit oplæg (Gert Kattenhøj ses tv. på billedet nedenfor i samtale med Martin Lindeblad fra Socialministeriet).

 

”Men det er slet ikke noget, jeg kan genkende fra sager hos os!” sagde han og kiggede ud over de knap 50 deltagere, der var mødt op til netværksmødet for Region Syddanmark i Vejle 17. maj 2011.

 

Gert Kattenhøj, Region Syddanmark, og Martin Lindeblad, Socialministeriet, i samtale i en pause.

”Så blev jeg jo nysgerrig og måtte ind at kigge nærmere på, hvad det er for sager, de ligger til grund for anbefalingerne,” sagde han og ridsede et af eksemplerne op:


”De nævner blandt andet en sag om en kvinde, der har haft polio siden barndommen, hvor sagen er blevet hjemvist pga. manglende sygdomsbeskrivelse,” sagde Gert Kattenhøj og holdt en kunstpause, inden han fortsatte:

 

”Men når hun har haft det siden barndommen, må man jo formode, at sygdomsforløbet er beskrevet i tidligere sagsmapper?!”.

 

Heller ikke hverken sager om kørselsbehov eller dårlige klagevejledninger giver anledning til mange sager i Syddanmark, fortalte Gert Kattenhøj.

 

Han kunne altså ikke nikke genkendende til problemerne, belyst i de to praksisundersøgelser, og roste på den baggrund sagsbehandlerne for deres vurderings- og indsamlingsevner.

Roser til deltagerne

Og der var flere verbale roser til de syddanske kommuner, da han gennemgik tal fra ankenævnets sager de seneste tre år. De viste bl.a. at 205 ud af 230 sager blev stadfæstet i 2010.

 

”Det er en cadeau til jer, for det betyder, at I rammer rigtigt med jeres afgørelser,” sagde Gert Kattenhøj til deltagerne.

 

”De fleste af sagerne er afvisninger, og der er jeg meget imponeret over jeres evne til at indsamle alle de relevante oplysninger,” fortsatte han og fortalte, at mange af de afviste sager er tidligere bevillinger, der ikke kan genbevilges.

Mere hensigtsmæssig dækning af behov

Gert Kattenhøj havde taget flere cases med til diskussion. Han fortalte bl.a. om en 35-årig mand med kronisk leddegigt.

 

”Han var blevet bevilget en opvarmet, afskærmet scooter med beslag til at hænge den sammenklappede kørestol på... Vi kigger altid på, om borgeren mere hensigtsmæssigt kan få dækket sit transportbehov på en anden måde, men her var vi altså nødt til at omgøre afgørelsen. Han fik en bil,” fortalte Gert Kattenhøj blandt andet.

 

Begrebet ’mere hensigtsmæssigt’ blev herefter diskuteret. En deltager påpegede, at det er en svær begrundelse at give.

 

”For det vi kalder ’mere hensigtsmæssigt’ er jo sjældent det mest hensigtsmæssige for borgeren,” sagde hun.

Førtidige frakendelser

I forbindelse med diskussion af tro- og loveerklæringerne, spurgte Gert Kattenhøj ud i salen, om det er muligt at inddrage en bevilling før tid, hvis en borger ikke er berettiget til bil efter de nye regler?

 

Flere nikkede, men forklarede, at det kan kommunen kun, hvis borgeren søger om førtidig udskiftning.

 

Gert Kattenhøj understregede, at frakendelsesbetingelserne skal være opfyldt, f.eks. at der skal have været helbredsmæssige ændringer eller ændrede forhold omkring erhverv eller uddannelse.

 

En deltager påpegede, at det er sjældent, at en sag bliver taget op før tid, hvis ikke borgeren selv henvender sig.

 

”Så de putter godt og grundigt, hvis ikke vi hører noget om det,” sagde hun.

Bedre gangtest og flere erhvervsbiler

Gert Kattenhøj kom, som på alle de øvrige netværksmøder, også ind på gangtest og erkendte, at det kan være svært at vurdere, hvor gangbesværet, man skal være for at få tilkendt en erhvervsbil. Han sluttede sin taletid af med et eksempel:

 

En sklerosepatient med 70 kilometer til arbejde. Med offentlig transport tager det 2,5 time og så kommer der en to kilometers gåtur oveni.

 

”Egentlig synesvi, bevillingen var oplagt. Alligevel stadfæstede vi kommunens afslag. Fordi behovet ikke var affødt af handicappet, men af afstanden mellem hans hjem og hans arbejde. Ankestyrelsen skød vores argument ned - men stadfæstede alligevel afslaget, da de ikke mente, der var dokumentation for et væsentligt skånebehov,” fortalte Gert Kattenhøj og gik ind i en diskussion af, hvad det er, der er svært ved gangtest.

 

En deltager formulerede det meget præcist:

 

”Hvis lægen siger ét, borgeren noget andet og gangtesten viser noget tredje, så kan det være lidt svært at vurdere behovet! Oftest kan de gå længere end de tror, men nogle gange er det faktisk også omvendt.

Mødedeltagere i pausen på netværksmødet i Vejle.Hyggelige gruppediskussioner

Hotel Australia, hvor mødet i Region Syddanmark blev holdt, bød i pausen på kaffe og brownies, og det fik snakken godt på gled under gruppediskussionerne midtvejs (billedet th.). Og snakketøjet fejlede heller ikke noget, da Line Krabbe og Martin Lindeblad fra Socialministeriet (billedet nedenfor) gik på for at svare på spørgsmål efterfølgende.

Dobbeltfakturering

Undervejs i deres gennemgang af spørgsmål blev blandt andet provenureglerne diskuteret, og ministeriets repræsentanter blev præsenteret for mange, for dem ukendte, gråzoner. F.eks. at nogle forhandlere sender én faktura til kommunen og én til borger, hvilket gør det svært for kommunen at vide, hvor meget, der er tilkøb.

 

Martin Lindeblad og Line Krabbe holder oplæg for en fuld sal”Det lyder som om, der er ugler i mosen,” kommenterede Martin Lindeblad og deltageren replicerede:

 

”Ja, dem er der mange af!” og nævnte en aktuel sag, hvor der på fakturaen stod, at bilen var tanket ved køb.

 

En bagatel, forklarede deltageren, men alligevel med til at understrege, at der er mange uforudsete udfordringer at forholde sig til i sagsbehandlingen.

 

”I den ideelle verden - og det er den, vi forholder os til, når vi udarbejder regler - der eksisterer den slags ikke. Vi kan simpelthen ikke tage højde for alt,” svarede Martin Lindeblad med et smil.

Kommunale serviceniveauer

Et spørgsmål i forbindelse med en konkret sag affødte en diskussion af kommunale serviceniveauer, og hvorvidt man overhovedet kan formulere kommunale serviceniveauer på bilområdet.

 

Martin Lindeblad anfægtede deltagerens påstand om, at man ikke kan sætte et fælles niveau, men Line Krabbe til deltagernes bifald mente, at bilsagerne er så individuelle, at det ikke kan lade sig gøre at formulere et fast serviceniveau.

Afslag med henvisning til dårlig økonomi?

Line Krabbe fortalte, at de på møderne var blevet opmærksomme på, at eftergivelse af gæld i forlængelse af finanskrisen er et stigende problem i mange kommuner. Flere deltagere ville vide, om man kunne afvise en bevilling på baggrund af en borgers økonomiske forhold. F.eks. hvis det er åbenbart, at borger ikke vil kunne afdrage på bilen.

 

Mødedeltagerne lytter til oplæg fra Socialministeriet.Martin Lindeblad citerede principafgørelse C5-01, der afgør, at man ikke kan lægge vægt på økonomiske forhold i afgørelsen.

 

”Men det er et problem, og man skal selvfølgelig oplyse borgeren om den situation, man kan se, de vil ende i,” sagde han, hvortil en deltager fortalte:

 

”Jeg har gjort meget ud af at forklare, konsekvenserne af ikke at betale af på lånene. Alligevel er der nogle, der holder fast i, at de vil have bilen. Jeg har endda været ude for, at en borger sagde til mig, at det må kommunen så finde ud af at løse senere,” sagde hun og forklarede, at det var en frustrerende situation.

 

Konklusionen var, at kommunen er nødt til at bevilge efter reglerne, også selv om, man sandsynligvis senere ville få problemer med inddrivelse af gælden.

Forsædepassager eller ej

Dagens sidste problemstilling var spørgsmålet om, hvorvidt unge med nedsat funktion kan få bevilget en indretning af bilen, der gør, at de kan komme op at sidde foran.

 

”Er det rimeligt at et barn f.eks. skal sidde på bagsædet af sin egen bil?” som en deltager formulerede det.

 

Gert Kattenhøj, der sad med hele mødet i gennem, supplerede her, at Region Syddanmark havde haft en sådan sag, og vurderet, at der ikke var hjemmel til at bevilge indretningen.

 

En anden deltager spurgte: ”Hvad så med en person med muskelsvind, der har nedsat taleevne og derfor ikke kan tale med chaufføren undervejs?”

 

Martin Lindeblad konkluderede, at det ville i så fald skulle indgå i vurderingen.

 

Netværksmødet i Vejle blev således en eftermiddag med mange eksempler på gråzoner og uforudsigelige detaljer, der alt sammen var med til at understrege kompleksiteten på handicapbil-området.

 

Mødedeltagere forsyner sig med kaffe og kage i pausen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hotel Australias kaffe- og kagebord i pausen.

Mødedeltagere nyder kaffe og brownies i pausen.

Mødedeltagere i gruppediskussion.

Mødedeltagere i gruppearbejde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Gruppediskussioner inden mødets anden del, hvor de nye bilregler blev vendt.

Mødedeltagere i gruppediskussion.

Publiceres fra:
10-10-2019
Dato:
15-11-2019
Dato:
13-11-2019
Dato:
06-11-2019
Dato:
29-10-2019
Overskrift:
Dato:
17-10-2019
Dato:
15-10-2019
Dato:
09-10-2019

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere