socialstyrelsen_2015_v2.png
bil_1.png
Du er her:

Netværksmøder 2011: Den nye lovgivning i praksis

Bil.hmi.dk holder i maj måned møder i hele landet - sæt kryds i kalenderen nu.

Som deltager i netværket bil.hmi.dk får du igen i 2011 mulighed for at hilse på kolleger fra hele din region på en eftermiddag med faglige oplæg og diskussion.

Møderne bliver holdt i hver af de fem regioner i løbet af maj måned med plads til 50 deltagere på hvert møde.

Den nye lovgivning

Emnet for møderne tager udgangspunkt i den nye lovgivning, der trådte i kraft i efteråret 2010. Repræsentanter fra Det Sociale Nævn i den pågældende region vil gøre rede for de nyeste tendenser inden for støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 bl.a. med afsæt i de to seneste praksisundersøgelser på området. Er der på mødetidspunktet afgjort klager i henhold til den lovgivning, vil dette blive nævnt.

På mødet er der endvidere mulighed for at drøfte med den lokale repræsentant, hvordan det daglige samarbejde kan foregå, så der opstår så få klagesager som muligt.

Diskussion

Imens mødedeltagerne indtager deres kaffe, vil de få mulighed for at diskutere, hvor de oplever vanskelighederne i forbindelse med den nye lovgivning. Diskussioner vil fungere som forberedelse eller afklaring af spørgsmål i forhold til det næste punkt på mødet.

Socialministeriet klar til svar – stil allerede nu dine spørgsmål

På mødernes anden del vil repræsentanter fra Socialministeriet stå parat til at svare på spørgsmål vedrørende lovændringerne. Når du tilmelder dig mødet, kan du samtidig indsende dine spørgsmål, så overvej allerede nu, hvad du gerne vil have svar på.

Udvid dit netværk og brug det godt

Udover afklaringer i forbindelse med den nye lovgivning, er møderne en enestående mulighed for at hilse på kolleger fra hele regionen og høre, hvordan de arbejder med bilsager. Inden mødet slutter, kaster vi desuden i fællesskab et blik på bil.hmi.dk med tips og ideer til, hvordan netværket kan være til maksimal nytte i det daglige arbejde. Som deltager har du her mulighed for at komme med ideer, forslag og kommentarer til netværket.

Datoer og tilmelding

Inden udgangen af marts måned sender bil.hmi.dk invitationer direkte ud til alle netværkets deltagere. Fra invitationen kan du klikke dig videre til en tilmeldingsside og få bekræftelse på din tilmelding med det samme. Det er fra denne tilmeldingsside, at du også vil have mulighed for at stille dit spørgsmål til Socialministeriet.

Datoerne for de fem møder er:

  • Onsdag d. 4. maj 2011: Region Hovedstaden
  • Torsdag d. 5. maj 2011: Region Sjælland
  • Tirsdag d. 10. maj 2011: Region Nordjylland
  • Tirsdag d. 17. maj 2011: Region Syddanmark
  • Onsdag d. 18. maj 2011: Region Midtjylland
Udgivet: 21-03-2011

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere