socialstyrelsen_2015_v2.png
bil_1.png
Du er her:

Praksisundersøgelse om støtte til køb af bil

En praksisundersøgelse fra Statsforvaltningen Hovedstaden viser, at 35 procent af kommunernes afgørelser om støtte til bil ville blive ændret eller hjemvist til fornyet behandling i kommunen, hvis borgeren havde klaget over afgørelsen.

Det oplyser Statsforvaltningen Hovedstaden

Undersøgelsen har blandt andet vist, at
• 65 procent af afgørelserne er i overensstemmelse med regler og praksis, hvad angår selve bilstøtten. 35 procent af afgørelserne ville blive ændret eller hjemvist til fornyet behandling, hvis borgeren havde klaget over afgørelsen.


• 69 procent af afgørelserne er i overensstemmelse med regler og praksis, hvad angår særlig indretning. 31 procent af afgørelserne ville blive ændret eller hjemvist til fornyet behandling i kommunen, hvis borgeren havde klaget over afgørelsen.


I undersøgelsen indgik 93 sager fra følgende syv kommuner: Gentofte, Helsingør, Egedal, Tårnby, Fredensborg, Lyngby-Taarbæk og Halsnæs.


Det største problem i sagerne har vist sig at være oplysningsgrundlaget. I 33 procent af sagerne manglede der flere og/eller væsentlige eller afgørende oplysninger.


I oplysningsgrundlaget indgår bl.a. oplysninger om ansøgers gangdistance. I 13 procent af de sager, hvor oplysninger om netop gangdistancen vurderes at være relevante, har kommunen ikke indhentet disse oplysninger.

Læs resumé af undersøgelsen (åbner som pdf)

 

Læs hele undersøgelsen (åbner som pdf)

Udgivet: 07-04-2010

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere