socialstyrelsen_2015_v2.png
bil_1.png
Du er her:

Populært netværksmøde

Interessen for årets faglige netværksmøder i bilnetværket er markant. Der er stadig ledige pladser. Til de hurtige.

Netop nu ankommer tilmeldingerne i en lind strøm, fra alle regioner. Og specielt i Region Hovedstaden, Region Nord og Region Sjælland er der ved at være fuldt hus. Læs mere om tilmelding nederst.

IMG_2882_bilnetværksmøde_.jpg

Da Hjælpemiddelinstituttet inviterede til bilnetværksmøde i 2009 om ´gangtest´var interessen stor. Tendensen er den samme ved årets netværksmøde om ´pantebreve, gældsbreve og dårlige betalere´.

Årets emne

Hjælpemiddelinstituttet inviterer sidst i april til netværksmøde i landets fem regioner. Og årets emne: ´gældsbreve, pantebreve og dårlige betalere´ er populært. Blandt andet i Hjørring Kommune, hvor Lisbeth Eriksen arbejder som økonomimedarbejder.

”Vi ser i høj grad frem til netværksmødet, da økonomi kontra invalidebiler fylder meget hos os. I en periode har vi oplevet mange dødsfald. Vi taber penge, og det rejser spørgsmål omkring håndteringen af pantebreve. Hvilken effekt har de. Hvornår bør de laves? Hvilke rettigheder har vi, når vi laver et pantebrev, er der situationer, hvor det er meget vigtigt at vi laver et pantebrev? Det håber vi på, at netværksmødet kan besvare,” fortæller hun.

Emnet rejser, efter hendes mening, mange spørgsmål, så Lisbeth Eriksen ser frem til netværksmødet i hendes region, den 29. april i Aalborg.

Sparring er vigtig

En af deltagerne på årets bilnetværksmøde er fysioterapeut og sagsbehandler, Lisbeth Sonne. Hun tager turen fra Bornholms Regionskommune til netværksmødet i Allerød.

”Emnet er spændende. Selvom langt de fleste af vores borgere er gode til at betale, så har vi også sager med dårlige betalere. Men vi har ikke en egentlig procedure for, hvordan vi bedst griber disse sager an. Jeg ser frem til at høre, hvordan netværket ser på emnet. Sparring med andre, er vigtig. Især, hvis man kommer fra en lille afdeling, som jeg gør,” fortæller Lisbeth Sonne, der også deltager i Hjælpemiddelinstituttets bolignetværk.

Ved alle netværksmøder vil der være oplæg om emnet og derpå diskussion i mindre grupper. Netværksmødet foregår i tidsrummet 13-16:30.

Datoer for møder i bilnetværket:
Region Hovedstaden, 20. april i Allerød

Region Sjælland, 21. april i Holbæk

Region Midt, 27. april i Brabrand 
Region Syd, 28. april i Vejle

Region Nord 29. april i Aalborg

Tilmelding til netværksmøde

Netværksmødet er gratis, og tilmelding sker til Janne Sewell, Hjælpemiddelinstituttet.

Tanken med netværksmøderne er at udvikle fagligheden, styrke videndelingen og de faglige og sociale relationer mellem netværkets deltagere.

Kom og mød dine netværkskolleger, vær med til at udvikle ny faglig viden og bliv inspireret! Vi glæder os til at se dig.

Læs mere om program og netværksmødets emne


Udgivet: 26-03-2010
Publiceres fra:
01-04-2019
Publiceres fra:
27-03-2019
Publiceres fra:
23-09-2015
Dato:
06-05-2019
Dato:
26-04-2019
Dato:
11-04-2019
Overskrift:
Dato:
10-04-2019
Overskrift:
Dato:
02-04-2019
Dato:
26-03-2019
Dato:
13-03-2019

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere