”Situationer med borgere, der reelt set ikke kan betale for en ny bil kan være svære at håndtere. Jeg oplever ofte, at de sager skaber stor frustration. Man kan ikke afslå en ansøgning alene på baggrund af dårlig økonomi, så hvad stiller man op som sagsbehandler? Det vil vi gerne sætte fokus på,” siger konsulent Else Marie Hansen fra Hjælpemiddelinstituttet.
Socialrådgiver Ellen Rask fra Nyborg Kommune giver faglige input om den administrative del af en bilsag, når det handler om anvendelse af gælds- eller pantebrev i forhold til dårlige betalere, dødsbo og gældssanering. Derefter sætter deltagerne sig i grupper for at diskutere egne erfaringer og praksis.
”Jeg håber, at netværksmødet vil give deltagerne en række redskaber som de kan benytte i sager med dårlige betalere. Jeg tror ikke, at der findes et enkelt svar, men jeg ser frem til at oplægget og de efterfølgende gruppediskussioner vil føre til forslag som alt i alt kan lette sagsbehandlingen på det punkt.” siger Else Marie Hansen.
Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk