socialstyrelsen_2015_v2.png
bil_1.png
Du er her:

Bilnetværksmøde om gangtest

Livlig debat og erfaringsudveksling mundede ud i en række konkrete anbefalinger.

Deltagere til netværksmødeDen 17. november var 40 netværksdeltagere fra Jylland og Fyn samlet til bilnetværksmøde i Vejle, og den 30. november fandt 55 deltagere vej til mødet i Holbæk. Temaet for bilnetværksmødet var gangtest. Møderne var de to første i en række regionale netværksmøder, der er et nyt gratis tilbud til netværksdeltagerne. Formålet er at styrke videndelingen og erfaringsudvekslingen i netværket.

Else Marie Hansen fra Hjælpemiddelinstituttet bød velkommen og gav et kort rids over baggrunden for bilnetværket og formålet med netværksmødet. Hun understregede, at det ikke var et kursus, men et møde, hvor faglige diskussioner og erfaringsopsamling var det centrale.



Kirsten Drivsholm talerSom optakt til diskussionen holdt ergoterapeut Kirsten Drivsholm fra Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle et oplæg om sine erfaringer med gangtest. Hun gav en række anbefalinger og forslag til den praktiske udførelse af gangtest og den efterfølgende afrapportering. Definitionen på en gangtest lød: En gangtest er en vurdering af borgerens gangfunktion foretaget og beskrevet af en fysio- eller ergoterapeut ud fra en lang række af parametre. Kirsten Drivsholm gjorde opmærksom på, at der aldrig kan være tale om andet end et øjebliksbillede, når man laver en test. Hvis der opstår ændringer i borgerens funktionsniveau under sagsbehandlingen, kan det være nødvendigt at lave en ny test. Kirsten Drivsholm fortalte, at hun altid lytter til borgeren, også selv om hun har en fornemmelse af, at vedkommende måske godt kunne gå lidt længere, og hun understregede, at det er vigtigt, man efterfølgende beskriver gangen og betydningen af denne og ikke bare den tilbagelagte distance.
PowerPoint præsentation fra Kirsten Drivsholms oplæg kan hentes her (åbner PowerPoint præsentation i nyt vindue) 

 

En anonymiseret gangtest rapport fra Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle kan finder under Redskaber (åbner nyt vindue)

 

Erfaringsopsamling
Efter oplægget var der diskussioner i grupper, hvor deltagerne fortalte om procedurer og praksis i egen kommune, og der blev udvekslet gode råd og erfaringer. Den afsluttende erfaringsopsamling mundede ud i en række anbefalinger, holdninger og centrale problemstillinger:

Det er en fordel at tage ud til borgeren og se vedkommende i egne omgivelser, når gangtesten skal tages. Så er der mulighed for at gøre nogle skjulte observationer og stille uddybende spørgsmål: Hvor går du rundt i området? Hvilke forretninger kan du gå til? Hvem besøger du?
Det har dog også visse fordele at gangteste ude på et teststed. Når borgeren går et fremmed sted, har vedkommende en anden parathed i kroppen. Mange borgere vil helst testes andre steder end hjemme, for hvad tænker naboerne.

Den, der bevilger, bør ikke nødvendigvis være den, der laver gangtesten. Det kan være en fordel at sige til borgeren, at man ikke har med bilsagen/bevillingen at gøre – kun gangtesten. Omvendt kan det være en fordel, at vedkommende, der har bilsagen, også foretager gangtesten, så man har det fulde billede.

Det er godt, at en fysioterapeut eller ergoterapeut laver en objektiv vurdering sammenholdt med de oplysninger, borgeren kommer med.
Det er hensigtsmæssigt at testen laves ud fra et skema, så det bliver ens fra gang til gang.
Det vigtigste parameter er kvaliteten af gangen. Rent trivselsmæssigt er det også vigtigt hvor langt, borgeren kan gå, og hvor lang tid vedkommende er om at gå fx 100 meter sammenlignet med en normalt gående.

I de tilfælde, hvor der ikke er overensstemmelse mellem borgerens sygdom og den oplyste gangdistance, er der tale om en individuel vurdering. Gangtesten skal ses i forhold til kørselsbehovet.

Det anbefales at afsætte tid til at skrive rapporten lige efter gangtesten, mens man har det i frisk erindring. En huskeliste er god at følge (bl.a. med inspiration fra PTU). I forbindelse med partshøring er det vigtigt at kunne præsentere dokumentation overfor borgeren og sikre et godt samarbejde. I nogle sager kan gangtesten skrives ind i den almene beskrivelse. Gangtesten er en vigtig del af dokumentationen. Det er ikke altid nødvendigt med en gangtest – men en gangbeskrivelse (ikke nødvendigvis med hjul og stopur).

I svære sager, fx borgere med rygproblemer og smertepatienter, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om borgeren er berettiget, er Ankestyrelsens afgørelse O-2-00 god at benytte. Den stiller fem krav op – bl.a. at der skal have været kroniske smerter i en årrække.
Det er vigtigt at spørge ind til patientens hverdag og sammenligne med gangtesten og at beskrive forskellen mellem det, man observerer og hvad, patienten fortæller.
Testen skal holdes op mod de lægelige oplysninger. Gangfunktionsvurderingen kan bruges til at stille relevante spørgsmål til lægen.
Samarbejdet med en uvildig lægekonsulent kan være meget givende.

God netetikette
Som afslutning på netværksmødet holdt kommunikationschef Brian Ravn Galsgaard fra Hjælpemiddelinstituttet et oplæg om, hvordan man som deltager får mest muligt udbytte af netværket. Et af budskaberne var, at man er deltager i et netværk – ikke medlem. Det vil sige, at man selv skal bidrage til netværket. Deltagelse forudsætter, at man har tillid til de øvrige deltagere og har lyst til at dele ud af sin viden og erfaringer – gode som dårlige. God netetikette er bl.a. at huske at kreditere de netværkskolleger, der besvarer de spørgsmål, man stiller i Forum – og at foretage en afsluttende omsamling på indlægget, hvor man skriver, hvad man endte med at gøre i den pågældende sag. En god idé er også at opfordre kollegaer til at svare på et spørgsmål i Forum, hvis man ved, de kender svaret.

Skemaer til gangtest
Hvilke skemaer til gangtest bruger du og din kommune? Send meget gerne eksempler på skemaer i anonymiseret form til Else Marie Hansen. Skemaerne vil herefter være at finde under Redskaber.

 

Besøg vidensbanken og læs definitionen på en gangtest (åbner nyt vindue)

Udgivet: 04-12-2009

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere