socialstyrelsen_2015_v2.png
bil_1.png
Du er her:

Seminar om indkøb og specialtilpasning af hjælpemidler

Kom til gratis halvdagsseminar om indkøb og specialtilpasninger af hjælpemidler 12. maj i Bella Centret i København. Arrangementet indgår i Health & Rehab Scandinavia-messen.


Arbejder du med hjælpemidler til fx mennesker med midlertidige eller varige funktionsnedsættelser? Så er dette seminar om indkøb og specialtilpasninger af hjælpemidler måske noget for dig.


Seminaret henvender sig til bl.a. indkøbere, terapeuter, personale på hjælpemiddeldepoter, leverandører og brugerrepræsentanter.


På seminaret får vi præsenteret udfordringer og erfaringer med udbud set fra leverandørernes side, og Danske Handicaporganisationer vil fortælle om deres medvirken ved udbud på hjælpemiddelområdet.

 

Vi får også belyst de muligheder, den nye danske udbudslov giver kommunerne for at optimere deres indkøb, og Lægemiddelstyrelsen præsenterer deres nye vejledning om specialtilpasning af hjælpemidler og udstyr efter mål.

 

Og til sidst vil Socialstyrelsen fortælle nyt om indkøbsskabeloner og produktvejledninger på Hjælpemiddelbasen.


Arrangementet indgår i Health & Rehab Scandinavia-messen, Bella Centret, København og finder sted kl. 13-15.30. Det er gratis at deltage.
Seminaret er arrangeret af Socialstyrelsen i samarbejde med Dansk Rehab Gruppe.


Program og tilmelding til seminar om hjælpemidler 12. maj.

 

 

Udgivet: 07-04-2016

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere