socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Bruger møder producent

Når brugerne er med i udviklingsprocessen, bliver hjælpemidlerne bedre. Det er hypotesen bag projektet HandiVision.

Illustration af magasinerne HandiVision og teknolog & handicapI januar afsluttedes projektet HandiVision, et tre-årigt forskningsprojekt i udvikling af hjælpemidler gennem Brugerdreven Innovation (BDI).

Projektet er bygget op omkring fire deleksperimenter, der engagerer brugerne i udviklingen af nye produkter, så produkterne i højere grad er tilpasset de udfordringer, brugeren står over for i det daglige.

Alexandra Instituttet har været tovholder på projektet HandiVision, som blev iværksat af Erhvervs- og Byggestyrelsens Program for Brugerdreven Innovation og Vækstforum for Region Midtjylland med et budget på i alt 11 mio. kr.

Projektet er bl.a. formidlet gennem magasinet Hvad brugeren gør..., der rummer 15 fortællinger om mødet mellem bruger og virksomhed.

I magasinet kan du bl.a. læse artiklen "Minisamfundet åbner døren til en stor verden", om hvorfor Landsbyen Sølund i Skanderborg gerne inviterer virksomhederne inden for.

Du kan også læse artiklen "Vi matcher bruger og producent", der handler om Hjælpemiddelinstituttets idé- og debatforum om hjælpemidler, som du finder under Hjælpemiddelinstituttets Hjælpemiddelbase.


Du finder magagsinet Hvad brugeren gør... og meget mere information om projektet på handivision.dk


Du kan desuden læse en større artikel om to af deleksperimenterne fra HandiVision i det nyeste nummer af Hjælpemiddelinstituttets magasin Teknologi & handicap, som udkom 18. februar.


Udgivet: 18-03-2011

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere