Hvad skal man som underviser være særligt opmærksom på, hvis man har en elev med en funktionsnedsættelse i klassen? Hvad kan man som bruger forvente sig af uddannelsesinstitutionen? Hvilke hjælpemidler kan man bruge i undervisningen af børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser? Alt det og meget mere beskæftiger Tilgængelighed til uddannelse sig med.
Hjælpemiddelinstituttet har siden 1. december 2009 varetaget opgaven som redaktør af Tilgængelighed til uddannelse, som er en del af UNI•C ’s webportal emu.dk. Portalen rummer og formidler den samlede aktuelle viden om tilgængelighed inden for alle områder af uddannelsessystemet: grundskolen, gymnasiale uddannelser, AMU- og erhvervsuddannelser, videregående uddannelser, voksenuddannelser samt specialundervisning for voksne.
Webportalens sider er blevet opdateret, og en ny forside gør det endnu lettere at orientere sig. Tilgængelighed til uddannelse på emu.dk giver således et godt overblik over området og viser vej til internettets mange øvrige resurser om tilgængelighed. Portalen henvender sig til fagpersoner, brugere og pårørende.
Besøg Tilgængelighed til uddannelse (åbner nyt vindue)
Kontakt
Webredaktør på EMU's tilgængelighedsportal Signe Schmidt, ssc@hmi.dk, tlf. 41 95 14 74
Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk