socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Landsbyen Sølunds forstander takker af

Maurits Eijgendaal fratræder til sommer, men 'snoezeler' lidt endnu.

Landsbyen Sølund i Skanderborg er Danmarks største boform for mennesker med vidtgående fysiske og psykiske handicaps og har i øjeblikket 237 beboere og over  650 medarbejdere.

Gennem to årtier har Maurits Eijgendaal ledet Landsbyen Sølund og har været med til at udvikle stedet til at være et af de førende inden for området voksne udviklingshæmmede.

Men til sommer fylder Maurits Eijgendaal 65, og så er det tid til at sige farvel. 

"Jeg har nydt hver eneste dag på jobbet. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med så mange, dygtige medarbejder. Vi har sammen skabt et fyrtårn. Vi har tænkt nyt, udviklet landsbyen og klaret mange svære opgaver i et unikt fællesskab. Det kommer jeg til at savne," fortæller Maurits Eijgendaal blandt andet på Skanderborg Kommunes hjemmeside.

Mere tid til 'snoezelen'

Maurits Eijgendaal stopper som forstander 1. august 2011, men siger ikke endegyldigt farvel til hverken arbejdsliv eller fagområde. Han fortsætter nemlig arbejdet i Skanderborg Kommune, hvor han frem til sin pension i august 2012 vil være ansat i en seniorstilling i kommunen.

Her skal han arbejde videre med sansemetoden 'snoezelen’ og filosofien Gentle Teaching, der ligger til grund for Landsbyen Sølunds prisvindende sansehus Guldhornet.

Maurits Eijgendaal skal samtidig pleje Sølunds mange internationale kontakter og fortsætte sit arbejde med Videnscenter Skanderborg Sølund (i daglig tale VISS).

 

Læs mere om Landbyen Sølund og Snoezelhuset Guldhornet på bostedets hjemmeside (åbner nyt vindue)

 

Relaterede artikler:

Magi i luften – it i nutiden og fremtiden

 

Sanseoplevelse i Snoezelhuset

Udgivet: 14-01-2011

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere