socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

HITmesse 2011 – sæt kryds i kalenderen

Datoen er på plads, men programmet er stadig åbent for gode indlæg.

I 2011 afholder Hjælpemiddelinstituttet HIT-messe i dagene 20.-21. september.

HITmessen er med sine mange spændende foredrag, seminarer, forhandlerworkshops og store produktudstilling hvert år et tilløbsstykke. Således havde 1345 deltagere i 2010 fundet vej til Hotel Nyborg Strand, hvor HITmessen også finder sted i 2011.

HITmessen henvender sig til fagpersoner, der arbejder med børn, unge, voksne og ældre med nedsatte kognitive, kommunikative eller sproglige færdigheder, samt andre med interesse i området.

Nye spor i 2011

Som noget nyt vil HITmessen i år bestå af fem spor, der samler de faglige seminarer og foredrag under overskifterne:

Kommunikation

Kognition

Syn

Hørelse

Andet

Call for papers

Oplægsholdere med lyst til at dele deres viden og erfaringer om anvendelse og nytteværdi af ikt-hjælpemidler inden for ovenstående områder havde indtil d. 10. januar mulighed for at indsende forslag til faglige seminarer til HITmessen 2011.

"Gode indlæg og forslag til spændende seminarer er dog altid velkomne,” understreger medarrangør af HITmessen og faglig konsulent på netværket kommunikation.hmi.dk Ole Wriedt.

Nåede du ikke at indsende dit forslag, kan du altså nå det endnu.

Læs mere om HITmesse og call for papers på Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside (åbner nyt vindue) eller kontakt Inger Kirk Jordansen,: tlf.: 41 91 81 62 eller email: ikj@hmi.dk

Udgivet: 12-01-2011

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere