socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Tid til IKT? Et spørgsmål om planlægning

På Børnecentret Camillehusene finder medarbejderne gerne tid til at stedets børn og unge kan få glæde af IKT-hjælpemidler og anden teknologi. Personalet skal følge med udviklingen – næste udfordring hedder iPad.

Af Pernille Bonne Rasmussen, HMI

Sneen drysser ned over de gule murstens-huse, trampolinen på legepladsen og halvtaget over bålpladsen, hvor drengene hver mandag samles til brænderøg og mandehørm. Indenfor spreder duften fra aftensmaden sig ud i fællesrummet, mens fjernsynet køres i stilling, og Pyrus bliver lagt i dvd-afspilleren.

En gruppe børn i Camillehusene gør klar til at se julekalender-dvd med Pyrus

”Det er det samme afsnit, de viser på tv i aften, men klokken otte er for sent for de yngste, så vi ser den på dvd, inden vi spiser,” forklarer socialpædagog Pia Christensen, mens en 12-årig pige hviner af fryd, da den genkendelige julekalendermusik lyder fra fjernsynets højttalere.

Fælles for pigen og de 21 andre børn og unge, der bor i Camillehusene, er, at de har en varig fysisk og/eller mental funktionsnedsættelse, der betyder, at de har et meget dårligt eller slet intet talesprog.

Camillehusene er drevet af Gentofte Kommune, der i 2010 gennem sin handicap-politik blandt andet har bevilget en portion penge til kurser i IKT.

På lige fod

For Camillehusenes medarbejdere er det vigtigt, at institutionens børn har samme muligheder som andre børn og unge, så der skortes ikke på aktiviteter.

Faktisk bliver man lidt forpustet, når Pia Christensen og Camillehusenes leder, Maja Rongen Jensen, fortæller om ugens sociale aktiviteter:

Mandag samles alle pigerne til pigeklub med neglelak, fodbad og tøsefnidder, mens drengene har bål-dag. Tirsdag underviser en ekstern danselærer, mens andre eftermiddage går med maling, lydlotteri, klassisk musik, ’sansning’ eller it, hvor børnene spiller computer eller kigger i deres Mediamixer-bøger. Om fredagen holder hvert af institutionens tre huse fredagsmøde, hvor børnene kan komme til orde og fremsætte ønsker og forslag – for eksempel syntes en af de unge mænd i hus 9, at fjernsynet i fællesrummet var meget gammeldags og burde skiftes ud med en fladskærm. I weekenden er der udflugter, lige som der også skal være plads til at tage med en voksen ud at shoppe nye sko og gå på McDonalds ind i mellem.

Og der skal være tid til det hele, også nye tiltag, der kræver ekstra tid og indsats af medarbejderne.

IKT kræver tid

”Vi har en dreng, der har fået et hjælpemiddel, der giver ham mulighed for at kommunikere ved et tryk på en knap med hovedet, som er det eneste, han har kontrol over. Det har været virkelig godt for ham, så selvfølgelig skal han have den mulighed,” understreger Maja Rongen Jensen og forklarer, at når der introduceres nye hjælpemidler, så skal alle medarbejdere lære at betjene dem, så de ikke kommer til at stå i et hjørne og samle støv.

Det gælder også den nye Flexiboard datatavle, der lige er blevet bestilt til et andet barn, og som skal afprøves for at se, om det er noget, Camillehusene skal have til alle deres børn og unge.

Struktur og planlægning nødvendig

For Camillehusenes medarbejdere er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt der er tid i dagsplanen til at sætte sig ind i nyt IKT-hjælpemidler, men et spørgsmål om, hvordan dagsplanen kan tilrettelægges, så der bliver tid.

”Vi er meget strukturerede, forstået på den måde, at vi planlægger dagene nøje. Alle dage starter ens, også når det er weekend - vi sover ikke længe,” smiler Pia Christensen, der har arbejdet i Camillehusene, siden de åbnede i 1998.

Det kræver god forberedelse at holde alle planer.

”Hvis vi for eksempel har planlagt, at vi skal spille musik lørdag formiddag, så skal jeg sørge for at bruge noget af min kontortid på at tjekke, at alle instrumenter er i orden og klar til brug, så vi ikke skal bruge tid på det om lørdagen,” forklarer Pia Christensen, og Maja Rongen Jensen supplerer:

”Det er et punkt, hvor jeg tror, vi kommer i clinch med andre steder,” siger hun; ”vi bruger kun tid på personalesnak i de afsatte mødetimer, og vi er meget stringente med at overholde tider, forstået på den måde, at når en medarbejder har kontortid, skal han eller hun ikke lige hjælpe til i køkkenet eller noget andet først.”

Og lige præcis kontortiderne er faktisk et godt eksempel på, hvordan nye tider har krævet omstrukturering af hverdagen.

”Da pc’en for otte-ti år siden gjorde sit indtog i institutionen, skulle alle først oplæres i at bruge dem, og så måtte vi indføre kontortid, så der var tid til at tjekke e-mails osv.,” forklarer Maja Rongen Jensen og ler ved tanken om, hvor meget teknologien har udviklet sig siden da.

”I starten var de ældste medarbejdere bange for, at de ikke kunne udføre deres pædagogiske virke, når de også skulle bruge tid på at lære at bruge en pc og sidde på kontor. Men de har heldigvis set værdien af det siden,” smiler hun og forklarer, at kontortiden i dag også bliver brugt til at holde børnenes dagbøger ajour med pædagogiske oplæg, forberede sig til møder, kurser, osv.

Pudser ikke glorien

Men selv om Pia Christensen og Maja Rongen Jensen holder fast i, at der skal være plads til de tiltag, Camillehusenes børn og unge har brug for, ser de ikke sig selv som teknologiske frontløbere.

For selv om flere af børnene i Camillehusene har talemaskiner, talebøffer, nul-et-kontakter, kommunikationspas og signal-ordbøger, som pædagogerne har lavet ved hjælp af forskellige IKT-programmer, kunne institutionen ifølge Maja Rongen Jensen godt være bedre rustet til den informations- og kommunikationsteknologiske tidsalder.

”For eksempel er der kun et af vores børn, der har adgang til internettet, så han kan være med på Herbor (socialt netværk for personer med kommunikative funktionsnedsættelser, red.). Nogle vil nok kritisere os for, at ikke alle børnene har adgang og dermed samme muligheder som andre børn,” siger hun og fortsætter:

”Vi burde måske også have flere IKT-hjælpemidler, men vi er bare ikke færdige med at snakke fordele og ulemper igennem. Giver man et barn et hjælpemiddel og gør barnet afhængigt af det, så forpligter det - og mange IKT-hjælpemidler er altså både skrøbelige og dyre at erstatte. Vi må for alt i verden ikke åbne børns muligheder og så lukke dem igen.”

Maja Rongen Jensen er dog ikke i tvivl om, at det er vigtigt, at en institution som Camillehusene holder sig orienteret om IKT’ens muligheder.

Pia Christensen har blandt andet fulgt Kommunikationscenter Hillerød og Hjælpemiddelinstituttets 13 måneder lange kursusforløb ”Kommunikation og udvikling med IKT som hjælpemiddel” og er heller ikke blind for de muligheder ”almindelig” brugs-teknologi indeholder.

”Apples iPad har for eksempel rigtig store muligheder for vores børn og andre i samme målgruppe. De er relativt billige, fylder ikke ret meget og er lette at bruge. Og så er der jo faktisk allerede udviklet engelske app’s (programmer, red.) til mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Når de kommer på dansk, bliver det rigtig interessant,” siger Pia Christensen med begejstring i stemmen.

Fladskærm og internet

Maja Rongen Jensen nikker bekræftende:

”Vi forventer, at børnene vil få glæde af iPads, og vi skal også til at forholde os til internetadgang-problematikken,” siger hun.

Og måske kræver det bare lidt pres fra de unge selv – for fladskærmen fik de i hvert fald lov at få i hus 9, hvor de ældste af Camillehusenes unge bor.

Download artiklen som pdf (åbner nyt vindue)

Udgivet: 22-12-2010

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere