socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

En teknologisk krystalkugle

HIT-messen hittede: Rekordhøjt deltagerantal i 2010

Til trods for, eller måske netop på grund af, sine 18 år på bagen, vokser deltagerantallet på Hjælpemiddelinstituttets HITmesse støt år for år.

Med 1345 deltagere på to dage var der aldrig tomt på hverken seminarer, udstillings-område eller i det særlige ’kognitive spor’ i vandrehallen på Hotel Nyborg Strand, hvor forhandlere af kognitive hjælpemidler i år præsenterede deres produkter.

Ministerbesøg og kåring af årets it-hjælpemiddel

Socialminister Benedikte Kiær åbnede HITmessen 2010 og var efterfølgende rundt at se og prøve flere af udstillingens produkter.

”Teknologien er nogle gange længere fremme, end vi forestiller os,” sagde ministeren blandt andet i sin åbningstale og omtalte HITmessen som en teknologisk krystalkugle, der følger den spændende udfordring på området.

Som afslutning på messens anden-dag blev årets it-hjælpemiddel kåret. Vinderen blev SkanRead Mobile fra Mikro Værkstedet, der vandt prisen blandt 10 indstillede produkter. SkanRead Mobile er en smartphone, som ordblinde og svagtseende kan bruge til at affotografere tekster, hvorefter telefonen læser teksten højt. Dommerkomiteen lagde vægt på SkanReads nyskabende og innovative værdi, samt telefonens nytteværdi i forhold til brugerne.

Læs mere om HITmessen 2010 på hmi.dk (åbner nyt vindue)

Læs mere om SkanRead Mobile på Mikro Værkstedets hjemmeside (åbner nyt vindue) 

Udgivet: 23-09-2010

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere