socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Spar penge ved tilmelding nu

Der er fortsat åbent for tilmelding til HITmesse 2010 - til den lave takst.


Godt på vej mod sommerferien vil vi gerne gøre opmærksom på, at tilmelder du dig Hjælpemiddelinstituttets HITmesse 2010 allerede nu - eller senest 9. juli - er der penge at spare. HITmesse 2010 afholdes på Hotel Nyborg Strand 21.-22. september, og bestiller du inden 9. juli koster det kr. 1.675 (mod prisen på kr. 1.950 ved senere tilmelding.)

 

HITmesse 2010 vil byde på et program med masser af nyheder og inspiration. 40 forhandlere møder op med det sidste nye inden for ikt-baserede hjælpemidler fx den selvkørende robotgiraf, der vil kunne skabe kommunikation mellem en person med funktionsnedsættelse og hjemmeplejen eller familien.

 

Der vil også være et stort program af seminarer og temaforedrag samt 12 forhandlerworkshops. Der vil blive rettet et særligt fokus på kognitive it-hjælpemidler, der støtter hukommelse, struktur, planlægning og lignende.

 

Hovedforedragsholderen kommer fra Pennsylvania, USA. Dr. David McNaugthon gæster HITmesse 2010 og fortæller om sine erfaringer med personer, der bruger alternativ og supplerende kommunikation. Herved får de skabt nye forventninger til deltagelse i samfundet.

 

Læs mere om HITmesse 2010 og se, hvordan du får tilmeldt dig. 

Udgivet: 22-06-2010

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere