socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Støttepersoners perspektiv på fjernkommunikation for mennesker med kommunikative og kognitive funktionsnedsættelser

En svensk undersøgelse viser, at mennesker med kommunikative og kognitive funktionsnedsættelser har brug for adgang til fjernkommunikation og sociale medier for at opnå større selvstændighed og deltagelse i samfundet.
 

En svensk undersøgelse fra 2018 har undersøgt støttepersoners perspektiv på fjernkommunikation og sociale medier i forhold til mennesker med kommunikative og kognitive funktionsnedsættelser. Fokus for undersøgelsen er særligt på udvikling og hvordan det kan fremme selvbestemmelse og deltagelse.


Fjernkommunikation omfatter al kommunikation med andre, som ikke er fysisk tilstede, fx telefonopkald, SMS, e-mail, sociale medier og anden online kommunikation.


Mange mennesker med kognitive funktionsnedsættelser har ofte ikke meget erfaring med fjernkommunikation og kan derfor have svært ved at sætte ord på, hvad der er behov for i den fremtidige udvikling. Men støttepersonerne kender deres hverdag og kommunikationssituation og har derfor en unik mulighed for at vurdere betydningen af fjernkommunikation.


Undersøgelsen har vist, at der er behov for, at mennesker med kognitive funktionsnedsættelser har adgang til fjernkommunikation, da det øger deres følelse af selvstændighed, selvbestemmelse samt følelsen af at være en aktiv del af samfundet. Støttepersoner har et stort ansvar og kan give værdifuld indsigt i brugernes kommunikationssituation.


Læs hele undersøgelsen på tandfonline. 
  

Udgivet: 27-02-2019

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere