socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Hvordan bliver IKT for alle?

For lidt IKT på døvblindeområdet, nogle, der tager ansvar, så IKT-mulighederne bliver udnyttet og et ændret syn på hjælpemidler – det var nogle af budskaberne fra CFD på Landskonferencen om døvblindhed 2018.   

Af Signe Skovgaard Schmidt.


Teknologi gør ting lettere for mennesker uden funktionsnedsættelser og gør ting mulige for mennesker med funktionsnedsættelser – men mulighederne bliver ikke altid udnyttet.


”Døvblinde er i risiko for ikke at få udbytte af udviklingen, for hvem driver udviklingen?” spurgte Ole E. Mortensen fra CFD ud i lokalet, inden han selv svarede:

 

”Det gør de mest ressourcestærke, motiverede og vidende personer.”

Paradigmeskift i forhold til døvblinde og IKT

I én af sessionerne på Landskonferencen for Døvblindhed, der blev afholdt i Odense i november 2018, blev deltagerne bedt om at svare på, hvor ofte de anvender teknik i forhold til døvblinde borgere. Her svarede 55 % ”aldrig” eller ”sjældent”.  


”Prøv at tænke på, hvor ofte I selv bruger teknik i jeres dagligdag?” spurgte Ole E. Mortensen og slog fast, at det kræver et paradigmeskift, hvis det skal lykkes at få mere IKT i spil til gavn for døvblinde borgere – et skift, hvor alle er åbne for teknikken og tager den til sig.


Samtidig kræver det et forandret syn på hjælpemidler og velfærdsteknologi. Hjælpemiddeldefinitionen skal tænkes bredere til også at omfatte den forbrugerteknologi, som alle kan købe i Elgiganten.

Mangel på IKT ekskluderer

Risikoen er ellers, ifølge Ole E. Mortensen, at gruppen af mennesker med døvblindhed bliver opdelt i tre:

  • A-gruppen, der er drevet af fremgang, og som har interessen og kompetencerne til at lære ny teknologi at kende
  • B-gruppen, som kan tilegne sig kompetencer til enklere opgaver, som fx at læse nyheder på et punktskriftdisplay
  • C-gruppen, der er den gruppe, som er i risiko for ikke at få udbytte af den teknologiske udvikling.

”Hvis ikke vi, der arbejder inden for feltet, gør noget, er der risiko for, at C-gruppen bliver stående på perronen, mens den teknologiske udvikling buldrer afsted. Vores nutid vil om 100 år virke primitiv, hvis udviklingen fortsætter med det tempo, den har i dag,” mente konsulenten fra CFD.

Han nævnte Kurzweils OCR-scanner, som omdanner punktskrift til syntetisk tale, der i 70’erne var på størrelse med en kopimaskine, og som i dag er en app til 600kr på mobilen, som et eksempel på, hvor meget, der er sket, og hvor hurtigt det går.

Tegnsprog, det er ikke mig

I 2003 anbefalede Udviklingscentret for Specialrådgivning, at et særligt udvalg skulle nedsættes for udvikling af IKT på døvblindhedsområdet, men her i 2018 er det stadig ikke oprettet, fortsatte Ole E. Mortensen, inden han fokuserede på et svensk projekt, som har kortlagt de 21 landstings brug af hjælpemidler til døvblinde.


Den største udfordring her – i forhold til, at mennesker med døvblindhed kan få størst udbytte af teknologien – viste sig at være personalets mangel på viden og tid til at sætte sig ind i ny teknologi.


”Jeg så et behov for en ny holdning til teknik. Som en svensk kollega har udtrykt det, så har det flere steder derovre været ok på døvblindeområdet at sige: teknik, det er ikke mig. Tænk, hvis man sagde det samme om tegnsprog! Det er jo helt utænkeligt.”  


Ole E. Mortensens oplæg på Landskonferencen om Døvblindhed 2018

Udgivet: 06-12-2018

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere