socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Robot lærer elev med autisme om følelser og sociale relationer

Robotten Zeno har med sin menneskelige mimik hjulpet en elev med autisme på Byhaveskolen til at genkende følelser og forstå sociale relationer, konkluderer forsker.  

Tidligere har det været en udfordring at motivere eleven Jens til at lære om sociale relationer og følelser. Derfor satte Byhaveskolen i Svendborg ham sammen med robotten Zeno en gang om ugen for at se, om robotten kunne motivere ham til at aflæse og forstå egne og andres følelser og reaktioner.


Først blev Jens bedre til at afkode robottens ansigtsudtryk, og senere kunne han også afkode kort med smileyer og ansigtskort. Pædagogen, som underviste ham med robotten, og hans lærere oplevede, at Jens begyndte at sætte ord på sine følelser.


Ph.d. og forsker Dorte Malig Rasmussen observerede Jens’ undervisning 7 gange i løbet af 3 måneder i foråret 2017, og har siden skrevet rapporten: 'Min ven robotten Zeno. Når underviseren og legekammeraten er en robot'.


Hun fortæller, at der følger mange overvejelser med i anvendelsen af en læringsrobot. Selvom robotten møder eleven positivt og engagerer eleven, er det ikke nok. En underviser skal sætte rammen for den læring, der skal ske. Underviseren sørger for, at undervisningen er relevant og nærværende, og at eleven kan overføre det lærte til praksis. Derfor kan robot og lærer skabe en bedre undervisning sammen end hver for sig.


Læs mere om robotten Zeno på folkeskolen.dk 

Udgivet: 22-02-2018

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere