socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Ramajetternes jul med støttetegn fra dansk tegnsprog

Materialecentret – Center for visuelle & auditive specialundervisningsmaterialer gør årets julekalender tilgængelig for børn, som bruger tegnsprog og tegn til tale. 

Børnenes U-landskalender har været en fast del af rigtig mange børns jul igennem årtier. Materialecentret prøver som et forsøg at gøre kalenderen mere tilgængelig for børn, som bruger tegnsprog og tegn til tale.
 

Materialet indeholder 24 enkeltkort, som kan bruges til at understøtte en tegnbaseret samtale omkring lågekalenderen og udsendelserne på DR Ramasjang. Kortene er baseret på DR’s julekalender for de yngste, Ramajetternes jul.

Hvert kort indeholder dato, illustrationen, som gemmer sig bag dagens låge, og et spørgsmål, som kan være udgangspunkt for en dialog. Alle elementer er støttet med tegn fra Tegn Clip-Art.
 

Ideen med materialet er, at det kan understøtte interessen og samtalen hos tegn-brugere for en af de store juletraditioner, nemlig årets julekalender.


Læs mere på materialecentrets hjemmeside.

 
Udgivet: 05-12-2017

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere