socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Det Handicappede Talkshow er gået i luften

Det Centrale Handicapråd præsenterede i sidste uge Det Handicappede Talkshow på Facebook-siden ’Det er ikke et handicap’.

”Hvordan er det at være normal”? og ”Hvad er forskellen på dig og mig?” Det er nogle af de spørgsmål, som Christina Davidsen stiller en række kendte personer i Det Handicappede Talkshow.


Talkshowet er et led i rådets arbejde med holdninger til handicap, og formålet er at gøre op med fordommene over for personer med funktionsnedsættelse og i stedet vise den mangfoldighed, som vi alle er en del af.


Alle gæster i Det Handicappede Talkshow støtter op om dette budskab. Det gælder for eksempel sanger Pernille Rosendahl, skuespiller Farshad Kholghi, fotograf Jacob Holdt, direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen og socialminister Manu Sareen.


Rollerne bliver byttet om

Flere af gæsterne, der normalt ikke mangler ord, holder lange tænkepauser, når Christina udfordrer dem med sine spørgsmål. Christina selv er hurtig på aftrækkeren, har motivation i top og nyder rollen som vært i talkshowet.


”Normalt er det mig, der får alle mulige spørgsmål om, hvorfor jeg er, som jeg er. I Det Handicappede Talkshow er det mig, der udfordrer gæsterne i deres syn på dem selv, og hvad det egentlig vil sige at være normal,” fortæller Christina, der trods sine 95 centimeter formår at indtage skærmen overbevisende.


Hun håber, at så mange som muligt vil være med til at sprede talkshowet på de social medier, så folk kan se, at hun og andre med funktionsnedsættelse er ligesom – og ligeså forskellige som – alle andre mennesker.


Kilde: dch.dk

Udgivet: 06-10-2014

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere