socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Tablets skal støtte borgere i specialtilbud

Billig hverdagsteknologi kan øge kommunikation og selvstændighed hos borgere med psykiske lidelser, hjerneskade eller udviklingsmæssige forstyrrelser.

I et nyt etårigt projekt skal pædagoger på bo-og dagtilbud i Hillerød Kommune udforske de pædagogiske ressourcer, som tablets og apps gemmer på. Projektet er iværksat med midler fra Hillerød Kommunes pulje til velfærdsteknologiske projekter og gennemføres af Kommunikationscentret i Hillerød.

 

Flere og flere vælger pc’en fra til fordel for smartphones og - ikke mindst - tablets. Med et behændigt format glider tabletten nemt ned i en taske, den starter lynhurtigt op, og så er den nemmere at gå til.

 

Fra hverdagsteknologi til velfærdsteknologi med nyt projekt

Den indbyggede brugervenlighed er netop grunden til at tablets og apps ikke bare er hverdagsteknologi i almindelig forstand. De er også et velfærdsteknologisk springbræt til øget selvstændighed og deltagelse for en stor gruppe mennesker med behov for støtte i hverdagen.

Det er udgangspunktet for projektet ”Vrist værdien ud af din tablet”, som netop er gået i gang. Formålet er, at give det pædagogiske personale inspiration til, hvordan man kan opbygge et godt kommunikativt hverdagsmiljø for borgerne. Uden de store omkostninger.

 

I projektet deltager pædagogisk personale fra tre specialtilbud, som rummer borgere med forskellige funktionsnedsættelser og behov: Bocenter for Unge og Voksne med Særlige Behov; Center for Beskyttet Beskæftigelse og CSPH - Center for socialpædagogik, -psykiatri og hjerneskade.

 

Projektet forløber frem til november 2014.

 

Læs mere om projektet på kc-hil.dk (åbner i nyt vindue)

Udgivet: 15-11-2013

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere