socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Børn, unge og voksne, der har det svært, har typisk brug for hjælp lige i det øjeblik, de står i en vanskelig situation.

App skal hjælpe børn og unge gennem vanskelige situationer 

App'en Tankespil indgår i et større forskningsprojekt om børn og unges mentale sundhed. Når eleven står en vanskelig situation, kommer app'en med basale øvelser som at tælle til ti eller trække vejret roligt. Eleven kan også høre en melodi eller se en video, som beroliger ham, og som han har uploadet til sin smartphone


"Det sker for os mennesker, at selv om vi godt kan, så stopper vi op, når vi er på vej til noget, som vi har svært ved. Med app'en får eleven et klap på skulderen til at komme videre", siger Poul Lundgaard Bak, læge og ekstern lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Han er desuden overlæge på Institut for Kommunikation og Handikap i Region Midtjylland.

 

"Som lærer, forælder eller støttepædagog kan man godt aftale med eleven, hvad han skal gøre, når han bliver utryg, men når han står i situationen, er de voksne ikke til stede. Med app'en kan eleven få støtte, når han har brug for det", siger Poul Lundgaard Bak.

 

Forskerne bag app'en laver skoleforsøg med voksne med ADHD

App'en indgår i et større forskningsprogram om børn og unges robusthed. Målgruppen kan være børn og unge med ADHD, men også børn, som lever i familier med vanskelige vilkår, for eksempel fordi forældrene er syge, børn med indlæringsvanskeligheder og unge i kriminalitet, som er i kontakt med SSP og politi. Også unge voksne kan bruge app'en.

 

"Vi laver skoleforsøg med voksne med ADHD og anbragte unge. App'en er kun et element i en større sammenhæng. Den er ikke frit tilgængelig, men er tilknyttet projektet, og vi vil finde ud af, om den kan bruges i praksis. Hvis det giver mening, slipper vi den fri, når vi er færdige med projektet om fem år", siger Poul Lundgaard Bak.

App'en anvender internationalt kendte værktøjer til måling af trivsel og robusthed og er udviklet af innovationscentret Alexandra Instituttet i Aarhus i samarbejde med Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet

 

Læs hele nyheden på folkeskolen.dk

 

Udgivet: 21-10-2013

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere