socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

New Pub Cph-konference med spændende oplæg

Med fokus på blandt andet kunstig intelligens

DGI-byen summede af liv torsdag den 13. og fredag den 14. juni, hvor Nota afholdt New Pub Cph-konferencen om fremtidens digitale bogudgivelser. Over 375 deltagere fra 39 forskellige lande deltog i konferencen. Dagen bød på spændende oplæg fra blandt andet den amerikanske futurist, Ray Kurzweil, der i dag arbejder som chefingeniør hos Google, hvor han er chef for Googles afdeling for kunstig intelligens.

Fascination af både menneskelig og kunstig intelligens
På konferencen fortalte Kurzweil om, hvordan hans interesse for kunstig intelligens opstod. I 1975 kom Kurzweil, mens han studerer på Massachusetts Institute of Technology, tilfældigt til at sidde ved siden af en blind mand i et fly. 


”Vi havde en god samtale, og min medpassager sagde noget, som jeg stadig husker mig selv på fra tid til anden; at blindhed ikke er et handicap, men et livsvilkår. Og at det eneste, han virkelig savnede, var at kunne læse uafhængigt af andre,” fortalte Ray Kurzweil fra talerstolen i DGI-byen.
Det tilfældige møde i flyet tværs over USA udviklede sig. 

Og i løbet af et års tid havde Ray Kurzweil sammen med syv blinde ingeniører i fællesskab udviklet den første, syntetiske tale. 

 

Ray Kurzweil er ligeledes manden bag den moderne scanner, og han har som en af de første udviklet talegenkendelse. Hans viden om både menneskelig og kunstig intelligens er enorm, og hans forudsigelser om teknologiske landvindinger har vist sig at være nærmest uhyggeligt præcise.

 

Læs mere om konferencen og Kurzweil på Notas hjemmeside (åbner i nyt vindue) 

Udgivet: 27-06-2013

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere