socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Brug af Game based Learning og Gamification i undervisningen af børn med ADHD.

Projekt i Skanderborg Kommune sætter fokus på GBL

Skanderborg Kommune deltager i projektet ”Den innovative folkeskole” som handler om, at udvikle og nytænke undervisningen på en specialskole for børn med ADHD og lignende vanskeligheder. 

I projektet benytter skolen blandt andet principperne i GBL – Game based Learning og Gamification.


Game Based Learning vil sige, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder gennem spil. Mange af de forhold der er med til at skabe effektiv læring, skaber også et spændende spil. Derfor kan spil på mange måder sidestilles med en  læringsmaskine.

I projektet i Skanderborg Kommune betyder brugen af GBL, at lærerne udvælger spil som indeholder læringspotentialer for deres elever – og eleverne tilegner sig herigennem viden.

 

I forhold til Gamification, som er den anden del af arbejdsprincippet, gør skolen brug af spil-struktur og virkemidler i elevernes ikke-spil aktiviteter. Skoledagen sættes ind i en spilramme, der omfatter en eller anden form for historie, mål, delmål, point, levels og achievements. Lærerne forsøger herigennem at skabe kontekst og mening.

 

Læs mere om projektet og lærernes erfaringer med GBL (åbner nyt vindue) 

Udgivet: 06-02-2013

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere