socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Indsatsen for kommunikationshandicappede er truet, når ekspertisen forsvinder.

En ny rapport udarbejdet af Danske Regioner og de fem regioner viser, at indsatsen for mennesker med tale-, syns- og hørehandicap de seneste år er blevet opsplittet og afspecialiseret.

I dag er den faglige bæredygtighed under pres. Mange kommunikationscentre har måttet afskedige en del af deres erfarne medarbejdere. Medarbejdergruppen er derfor kraftigt indsnævret, hvilket kan gøre sparring og samarbejde vanskeligt. På nogle kommunikationscentre er medarbejdergruppen mere end halveret siden 2007.

 

Det har indgribende konsekvenser for indsatsen til mennesker med kommunikationshandicap.
En række anbefalinger i den nye rapport fra Danske Regioner og de fem regioner skal derfor sikre, at kommunikationshandicappede borgere også i fremtiden kan modtage et højt specialiseret tilbud hos fagfolk med viden om og adgang til de mest kvalificerede værktøjer på de enkelte områder. Disse borgere skal kunne modtage specialiserede tilbud på trods af medarbejderreduktion, ustabilitet mm.

Rapporten anbefaler blandt andet, at der oprettes 5-10 specialiserede centre på landsplan, som skal stå for indsatsen. Det er ligeledes yderst vigtigt at få dokumenteret indsatsen således at erfaringsdeling på tværs af tilbuddene er muligt. Derudover skal mennesker med komplekse kommunikationshandicap have ret til en rehabiliteringsplan og -status, der følger borgeren på tværs af sektorer.

 

Læs hele rapporten ”Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap” (pdf) (nyt vindue)

Udgivet: 02-03-2012

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere