socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Inklusion af børn og unge med funktionsnedsættelser

Inklusion styrker personligheden på alle punkter. Det øger mangfoldigheden, og chancerne for opretholdelsen af et mere alment liv som voksen er markant større.

Af Jeannette Venderby, Hjælpemiddelinstituttet

Nikolaj Knudsen er 11 år, han er spejder og har downs syndrom. Til hverdag går han på en specialskole, men sin fritid bruger han sammen med alment fungerende, jævnaldrene børn.

Han er glad for at gå til spejder, og spejderlederne er meget beviste om ikke at forskelsbehandle. De tager Nikolaj, som han er. Hvis der er noget, han stejler over, så finder de noget andet, han kan lave, og de andre børn er gode til at støtte op omkring ham og vise hensyn, når der er brug for det.

”Selvfølgelig kan der opstå problemer, hvis Nikolaj eksempelvis ikke gider være med til et eller andet, eller han ryger i en konflikt med et af de andre børn. Men det er ikke ting, som ikke også opstår blandt de andre. Og de er lette at løse”, siger den ene af Nikolajs spejderledere Tim Skuldbøl.

Selv på spejderlejre deltager Nikolaj til sin store fornøjelse.


Når inklusion skal lykkes

Eksemplet med Nikolaj Knudsen handler om en fritidsinteresse, men det er alligevel et godt bud på, hvor vi er på vej hen. Inden for de senere år har emnet inklusion været meget i fokus. Dels er der kommet mange flere med særlige behov til, men vi har også i forbindelse med både FN´s Handicapkonvention og Salamancaerklæringen skrevet under på, at borgere skal have lige ret til uddannelse og mulighed for at opretholde et så almindeligt liv som muligt.

Det har medført, at der er bred enighed om, at inklusion er vejen frem, og ude i kommunerne arbejdes der hårdt på, at få inklusionen til at lykkes.

Men man flytter ikke bare lige en gruppe elever med særlige behov fra specialklassesystemet og over i det almene skoleregi. Der skal flytte viden og støtte med. Det mener professor Susan Tetler, der er leder af forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik i et inkluderende perspektiv.

”Inklusion handler i høj grad om at sætte omgivelserne i stand til at rumme børn og unge med funktionsnedsættelser eller særlige behov. Når jeg fastholder det med specialpædagogikken, så er det fordi, de her børn har et behov for en særlig indsats, selv når forholdene er ideelle”, siger hun.

Hun mener dog, at støtten skal gives til hele klassen, og ikke til den enkelte elev. For giver man støtten specifikt til den enkelte elev, skiller man eleven yderligere fra fællesskabet, og samtidig risikerer man, at opgaverne mellem lærer og støttepædagog fordeler sig skævt:

”Man risikerer også, at der bliver en arbejds- og ansvarsdeling mellem lærer og støttepædagog, hvor læreren tager sig af de ”normale” børn og støttepædagogen af barnet med funktionsnedsættelse. Men det er altid læreren, der har ansvaret for den samlede klasse, både når det gælder læring og trivsel. Derfor vil det ofte være bedre at give ekstra støtte til hele gruppen.”

Susan Tetler er nervøs for, at vi ender med at uddanne børn og unge med funktionsnedsættelser til førtidspensionister, hvis de ikke får den rigtige støtte, og mener desuden, vi skal passe på ikke at tabuisere funktionsnedsættelser. I værste fald ender det med, at barnet med funktionsnedsættelse ikke vil erkende, at det er anderledes og derfor brænder inde med frustrationer og problemer, der typisk opstår, når man har et særligt behov.

Mød både Susan Tetler, Nikolaj Knudsen og flere andre, der taler om inklusion i augusts nummer af Servicestyrelsens blad ”Social fokus”, der denne gang handler om handicap, fælleskaber og inklusion.

Bladet er gratis og kan downloades via Servicestyrelsens hjemmeside (åbner nyt vindue)





Udgivet: 29-08-2011

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere