socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

ADHD- og Aspergerkonferencen 2011

Ny konference med fokus på teknologiske hjælpemidler.

Illustrationsbillede af SmartPhones i brugFlere og flere børn og unge får diagnosen ADHD eller Aspergers syndrom eller en kombination. De har ofte vanskeligheder med kommunikation, socialt samspil og fleksibilitet, og skolegang og uddannelse er forbundet med store udfordringer – også for de fagpersoner, der er tæt på barnet eller den unge.

Den nye teknologi som fx PDA eller SmartPhone med ikoner, billeder og påmindelser kan støtte børnene, så de nemmere kan modtage undervisning. Samtidig aflastes personalet, fordi teknologien hjælper barnet til selv at løse en række opgaver.

Hvordan skal vi forstå de udfordringer, som børn og unge med ADHD eller Aspergers syndrom står over for i uddannelsessystemet, og hvordan kan læreren, pædagogen og studievejlederen støtte og inkludere dem i undervisningen på bedste vis?

Det er nogle af de problematikker, der vil blive belyst på ADHD- og Aspergerkonferencen, som løber af stablen 15. juni på Comwell Kolding.

Hovedtemaet er implementering af teknologiske hjælpemidler i praksis. Den pædagogiske og teknologiske implementering og anvendelse af hjælpemidlerne er en stor udfordring, og konferencen sætter fokus på igangværende projekter og personlige erfaringer på området – i et dansk og nordisk perspektiv.

Målgruppe

Grundskolelærere, speciallærere, undervisere m. fl.

Rabat og tilmeldingsfrist

Der opnås rabat ved tilmelding senest 19. maj. Sidste tilmeldingsfrist 1. juni.

Program og tilmelding

Se programmet for konferencen og tilmeld dig via hmi.dk – ADHD- og Aspergerkonferencen (åbner nyt vindue)

Udgivet: 18-04-2011

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere