socialstyrelsen_2015_v2.png
bil_1.png
Du er her:

Modernisering af bilreglerne

Sidste nyt fra Finansloven om ændringer i bilreglerne - det trækker ud!

Forenkling og modernisering af regler om støtte til køb af handicapbil
Reglerne for støtte til køb af bil for personer med et handicap er karakteriseret ved en betydelig kompleksitet, og sagsbehandlingstiden ved tildeling og udmåling af støtte er meget lang.


Som led i kvalitetsreformen er regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance derfor enige om at modernisere og afbureaukratisere reglerne om støtte til køb af handicapbil. Reglerne skal forenkles og gøres mere gennemskuelige - til gavn for både den enkelte borger og ansatte i kommunerne, der skal administrere reglerne. Parterne er endvidere enige om behovet for at rette op på en række uhensigtsmæssigheder ved de nuværende regler. Det skal eksempelvis sikres, at borgerne ikke kommer i økonomisk klemme ved en udskiftning af bilen før tid, for eksempel ved totalskade. Regeringen vil fremsætte lovforslag herom i foråret 2009 med henblik på, at ændringerne kan træde i kraft fra 2010.


Der afsættes en økonomisk ramme fra kvalitetspuljen på 15 mio. kr. årligt i 2010 og 2011. I 2009 afsættes endvidere 2 mio. kr. fra kvalitetspuljen til det videre udviklingsarbejde, herunder blandt andet til en nærmere kortlægning af kommunernes sagsbehandlingspraksis og støttetildeling samt en analyse af den proces, som borgeren skal igennem ved tildeling af støtte til køb af bil.

 

Ovenstående er sakset fra Aftaler om Finansloven for 2009, side 29

 

Udgivet: 20-11-2008

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere