socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

At støtte unge med handicap i at finde ud af, hvem de er

Hvordan understøtter man som fagperson identitetsdannelsen hos mennesker med kombinerede fysiske og psykiske funktionsnedsættelser? På Neurodagen 2019 holdt forsker Anne-Lise E. W. Laursen et oplæg om agens – evnen til at handle og påvirke – også som svært handicappet. 

Af Signe Skovgaard Schmidt.


Jo flere muligheder en person med multiple funktionsnedsættelser har for at påvirke sine livsomstændigheder, jo flere muligheder har personen for at undersøge og blive bevidst om egne præferencer, fremhævede Anne-Lise E. W. Laursen på Neurodagen 2019 i Odense, som Socialstyrelsen og COK stod bag.


For mange af os er det helt naturligt at vælge til og fra: Vil jeg træne nu eller først senere, vil jeg høre musik, eller vil jeg ikke? Skal jeg invitere gæster eller holde dagen fri? ”Agens” som begreb er netop muligheden for og evnen til at påvirke omgivelserne og relationerne i hverdagen, og, ifølge forsker Anne-Lise E. W. Laursen, er agens en grundsten i udviklingen af identitet hos mennesket.

Agens – evnen til selv at sætte i gang og udføre

Agens er også kropslig, og oplægget på Neurodagen 2019 havde særligt fokus på den faglige indsats ift. borgerens kropslige agens. Det vil sige borgerens oplevelse af og erfaring med, at han selv er ophavsmand til sine bevægelser – selv at være gangsætter og udføre sine handlinger. 
 

Og hvordan hjælper man dette på vej hos mennesker med omfattende fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og manglende talesprog, som er dybt afhængig af andres hjælp det meste af tiden?Neurodagen

Opkastlyde betyder nej

En af casene i Anne-Lise E. W. Laursens oplæg omhandlede Noah på 18 år, som sidder i manuel kørestol. Han er spastisk i hele kroppen og har svært ved at se og styre sit kommunikationsværktøj. Noah kommunikerer via computer, ansigtsudtryk og lyde. Han ligger i en gynge, da fysioterapeuten spørger, om han er klar. Hun tolker hans svar som ja og går i gang, hvorefter han begynder at lave opkastlyde, og hun siger ”stop!”.


Nogle dage senere er de til kommunikationsundervisning, hvor de skal dele hver deres musik. Læreren spørger, om de vil høre en af kammeraternes musik. Noah kigger væk og laver senere de samme opkastlyde. Da hans faste personale bliver interviewet, fortæller de, at han laver den samme lyd, hvis han skal vente længe, eller hvis der kommer en fremmed på besøg, som han ikke kender. I interviewet med familien fortæller de, at Noah siger fra ved at lave opkastlyde.

Borgeren kan stimuleres til kropslig agens

For en svært handicappet borger sker agens ikke nødvendigvis naturligt, og så skal kroppen måske stimuleres, for at man kan opleve kropslig agens. Det kan fx ske gennem øvelser, hvor en klokke ringer, når borgeren bevæger foden, eller ved andre former for stimuli-respons-øvelser.
Observation og interview af alle omkring borgeren er desuden et vigtigt element, når fagfolk skal støtte udviklingen af agens hos mennesker med funktionsnedsættelser.


Hent oplægget fra session 2, Neurodagen 2019, på COK's hjemmeside
 


Anne-Lise E. W. Laursen er ph.d.-studerende ved afdelingen for Pædagogisk Psykologi DPU, forskningsprogrammet Fremtidsteknologi, Kultur og Læreprocesser. Her har hun fulgt 15 unge i alderen 15 til 25 år med kombinerede fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og manglende talesprog. Deltagerne brugte totalkommunikation, inklusiv kommunikationsteknologier.

 
Udgivet: 07-11-2019

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere