Handicapaktivisterne og bloggerne, Mathilde Faber og Sandra Due Larsen, håber på, at deres blogs kan hjælpe og inspirere andre inden for det handicappolitiske område.
De startede som bloggere på nyhedsmediet A4NU.dk for et halvt år siden og skriver indlæg om handicappolitik. Blandt andet skriver de om, hvad de synes, der skal laves om, og hvordan de som borgere med handicap gerne vil have en stemme ude i samfundet.
Pigerne håber også, at deres blogs kan inspirere andre, som måske har udfordringer med at kommunikere – og på den måde hjælpe med også at få deres budskaber ud.
Læs mere om Mathilde Faber og Sandra Due Larsens blogs på LEVs hjemmeside.
Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk