Kommunikationsnetværket mødes i år i Nyborg, hvor persondataforordningen og etik er dagens overordnede tema. Der vil bl.a. være oplæg ved IT-sikkerhedsspecialist & cand. jur. Allan Frank fra Datatilsynet samt chefkonsulent Mette Rosendal Strandbygaard fra firmaet Etikos.
Eftermiddagen byder på en række workshops, som kører i to runder. Her vil der være mulighed for at høre om PODD-kommunikation på elektroniske medier ved Edda Medici samt oplæg ved Martin Branebjerg fra Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) om et helt ny måde at arbejde med videooptagelse på, i en pædagogisk sammenhæng.
Sidst, men ikke mindst, afholder IKT-konsulent Pernille Missel workshop omkring tablets og alternativ betjening, herunder hverdagens teknologier, såsom Smartphones og Tablets, der i dag har mange smarte tilgængelighedsmuligheder, som - med de rette tilpasninger - gør det muligt for borgeren at få nemmere adgang til kommunikation.
Bemærk, at dagen koster kr.1180,- pr. deltager. Der er tilmeldingsfrist 6. november, kl.12.
Se programmet for kommunikationsnetværksmødet, og tilmeld dig på nemtilmeld.dk
Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk