socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Struktur og visuel støtte i hverdagen med Tiimo

Appen Tiimo kombinerer kalender, tidsstyring, ikoner og påmindelser i én digital løsning. Rikke Struve, mor til en dreng på 17 år med hjerneskade og ADD, fortalte på Socialstyrelsens IKT-konference 2018 om, hvordan appen har gjort en mærkbar forskel i deres hverdag. 

Af Signe Skovgaard Schmidt.


Færre konflikter og mere ”kan selv” er nogle af de ting, som Rikke Struve, der er mor til en dreng på 17 med forskellige kognitive problematikker, fremhævede som det gode ved appen Tiimo på IKT-konferencen, der blev holdt i Odense 20. november 2018.


Tiimo udspringer af et speciale på it-universitet med udgangspunkt i børn med ADHD. Stifterne af Tiimo, Melissa Würtz Azari og Helene Lassen Nørlem, ville designe noget, som kunne gøre en forskel for målgruppen, og som alle ville have lyst til at bruge. Det blev til Tiimo, som er kropsbårent og ens helt eget, forklarede Melissa Würtz Azari:


”Man logger ind og laver sit eget skema, fx med emojies eller med vores billeder. Tiimos opsætning er nem og brugervenlig. Når det er sat op, bliver det sendt til iPad, mobilen eller uret. Så får du påmindelser om, hvad der skal ske, og hvor længe det varer. Vores brugere bruger Tiimo forskelligt – vi har mange målgrupper med det til fælles, at de har brug for struktur og pålidelighed.”

App letter hverdagen

Hjemme hos Rikke Struve hjælper Tiimo sønnen med hele tiden at være et skridt foran med hensyn til, hvad der skal ske næst:


”Tiimo virker. Har du børstet tænder, pakket tasken osv. er røget helt ud.  I starten brugte vi det alle døgnets timer. I dag er det meget mere fleksibelt, så alt skal ikke stå der længere.”


En fordel ved Tiimo, som Rikke Struve og Melissa Würtz Azari er enige om, er, at Tiimo er smart, pålidelig, diskret og tilgængelig. Den kan hentes ned på alle platforme, giver mulighed for visuel nedtælling og kan bruges på både iOS og Android.


Læs mere på Tiimos hjemmeside


 


 

 
Udgivet: 28-11-2018

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere