Netværksmøde 2018: Inkluderende fællesskaber på dagsordenen

”Børn er brugere af gadgets og har lært, at de møder en verden, der er designet til "mig". Det skal være sjovt og give mig dopamin. Jeg behøver ikke vente på tur.”

Sådan karakteriserer psykolog Rasmus Alenkær den generation af børn, som man møder i dagens skoleverden – mange børn synes, at undervisningen er kedelig, mener han, men så længe eleverne sidder stille, er det let nok. Det er, hvis de laver ballade, at det bliver svært i det almene læringsmiljø. Hans erfaring er dog, at hvis der er styr på almenpædagogikken, herunder særligt klasseledelsen, så bliver de specialpædagogiske udfordringer ofte mindre.

Lær eleverne at navigere

Rasmus Alenkær holdt oplæg om inklusion på kommunikationsnetværksdagen, mandag 10. september, som fandt sted på Dalum Landbrugsskole i Odense. I oplægget påpegede han, at flere børn har fået svært ved at navigere i de sociale fællesskaber. Tidligere hed det "opfør dig ordentligt" – i dag hedder det "naviger", og det kan være svært for de grupper af børn, som først skal lære at navigere. Hans tese er, at hvis der bliver lavet et ordentligt og roligt almenmiljø, så falder også de til, som ellers kan have svært ved at deltage i fællesskabet.

Og hvad er så et inkluderende ”ordentligt og roligt almenmiljø? Grundpillerne er, ifølge Rasmus Alenkær: 

• Det fysiske miljø (lys, lyd, læringsmiljø – sidder jeg godt etc.)
• Det sociale aspekt (Er jeg accepteret, og kan jeg lide dem, jeg er sammen med?)
• Det opgavemæssige (Bliver jeg mødt med noget, der giver mening for mig?). 

Han har udviklet to redskaber til at arbejde ude lokalt på skolerne med inklusion lokalt – det ene er PIIA-modellen, som står for Problemformulering, Iagttagelse, Interview og Aktion, og som gør det muligt at arbejde rundt om en problemformulering og ende ud i en konkret handling ift. den enkelte elev (se slides).

Det andet er IC3-modellen, der kan anvendes som samtaleark om inklusion (se slides). På netværksdagen fik deltagerne lov til at afprøve deres egen praksis i modellerne – noget, som gav god mening, da deltagerne oplevede, at modellerne gav et fælles udgangspunkt at tale ud fra. 

Hent Rasmus Alenkærs oplæg

Om Rasmus Alenkær

45 år, uddannet lærer, derefter cand.pæd. og skolepsykolog. Inklusion er et kerneområde og særlig interesse. Har egen praksis i Esbjerg, hvor han hovedsageligt arbejder med børn og unge med angst, ADHD, autismespektrumforstyrrelser. Han superviserer i hele landet. 

De tre typer af inkluderende fællesskaber, som bliver skitseret i hans oplæg, er: 

1. Administrativ inklusion (fysisk placering, formalia – eleven skal indskrives)
2. Traditionel inklusion (organisatorisk rigid – eleven skal inkluderes i klassen)
3. Kvalitativ inklusion (dynamisk – eleven inkluderes på en sådan måde, så det giver mening for eleven. Fordrer en mental åbenhed for forskellighed). 

Rasmus Alenkærs blog på Facebook

_____________________________________________________________________________________________________________________________

Øvrige oplæg fra kommunikationsnetværksdagen

Hvad byder voksenlivet? IKT Raatstof fra JAC (pdf) 

v/ Martin Branebjerg (pædagogisk personale i IKT Raatstof), Kamilla Massinen (strategisk projektleder på JAC) og Christian Biel (medarbejder/bruger i IKT Raatstof).

Alle mennesker har potentialer: Så hvordan giver man borgere, der bruger ASK, et meningsfuldt jobtilbud, hvor deres særlige kompetencer kommer i spil, og de bidrager til samfundet? På Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte Kommune har de skabt et nyt arbejdstilbud med fokus på selvstændighed og arbejdsidentitet for borgere, der bruger ASK, da de oplevede, at der manglede et tilbud til denne gruppe.

Tilbuddet er udviklet i fællesskab mellem ledelse, personale og  borgere/medarbejdere og er etableret som en IKT-linje i JAC’s værksted Raatstof Medie. På den nye linje bidrager borgerne til forskellige  medieproduktioner i kraft af deres kommunikationsmidler som fx Android
telefoner, iPad, Rolltalk og Tobii. Der stilles i dette oplæg skarpt på, hvilke overvejelser, tiltag og ressourcer, der skulle til for at skabe et tilbud ud fra både et borger-, personale- og ledelsesperspektiv, og der fokuseres på:

• Strategisk retning og overvejelser bag det nye tilbud
• Den understøttende indretning, ”det er en arbejdsplads”
• Nyt fokus for personalet
• Betydningen af tiltag for medarbejdere
• Samarbejdet for at skabe en ny hverdag
• Nye mål
• Selvstændighed og initiativ.

________________________________________________________________________________________________________________________________

Fremtidens teknologier er brugervenlige, kontaktskabende og verdensudvidende (pdf) 

v/ Morten Jacobsen, læringsteknolog og pæd. IT-vejleder på Skolen ved Nordens Plads.

Telepresencerobotter hjælper mennesker med at skabe og dyrke sociale fællesskaber, selvom de ikke kan være fysisk til stede. Virtual reality rummer et kæmpe potentiale i forhold til eksponeringsterapi og træning for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Men hvordan bringer vi teknologierne i spil, så de giver mest mulig mening for borgeren?

Gennem en brugercase, omhandlende en 12-årig dreng, vil Morten fortælle om de muligheder, som disse teknologier giver. Han kommer også ind på implementering, tilpasning til brugeren, anvendelsesmuligheder og begrænsninger samt tekniske udfordringer. Det handler om at se ud over wowfaktoren, tænke ud-af-boksen og fokusere på borgerens behov og ønsker.