IBOS har lavet en liste med 4 forslag til kulturelle lydoplevelser.
Podcast er et medie, hvor mennesker med synshandicap kan mødes på lige fod om den samme oplevelse. Man kan tage en tur i podcast-biograf eller deltage i podcast-events, hvor man mødes om at lytte til en spændende podcast sammen med andre.
Dansk Blindesamfund (DBS) har lavet en oversigt over lydaviser og de er også i gang med at udvikle en lydavis-app. Aviserne Zetland og Weekendavisen indtaler deres artikler, så det er også en mulighed for at få nyhederne læst højt.
Jyllands-Posten har et ugentligt podcast-magasin om dansk litteratur. Det er en god måde at få inspiration til nye spændende lydbøger.
Foruden podcast-biograf, er der også muligheden for en biograftur med synstolkning. Ved at hente app’en ”MovieReading” får man synstolkningen, som er en beskrivelse af filmens billedside mens man oplever lydsiden.
Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk